
SIKRER BILLETTEN TIL RIO
Heroic er klar til majoren i Rio.
Det står klart, efter de netop har slået BIG i lørdagens brag mellem 2-1-holdene i gruppe B ved den europæiske RMR-turnering.
BIG var havnet i dagens opgør efter at have tabt til ENCE i fredagens opgør, og tabseNs tropper var tilsyneladende mærket.
I hvert fald kom Heroic bedst fra start på Mirage, hvor det især på T-siden klikkede for stavn og kompagni.
Heroic tog mappet 16-11, og herefter stod den på Inferno. Også her var stavn i hopla, men også TeSeS ville lege med. Den 21-årige Heroic-spiller skød sig til tops på boardet og skød samtidig Heroic til Rio.
Heroic spiller søndag placeringskamp imod de andre hold, som er gået 3-1 i gruppe B. Her er der én plads i Legends Stage på spil.
Dermed får vi endnu et dansk mandskab til Rio, efter Sprout fredag sikrede pladsen. Astralis er som bekendt ude, efter de tabte til forZe i den afgørende kamp mellem holdene, der var gået 1-2 i score.