10 år med dupreeh: "Det hele smelter bare sammen"

I fredags udkom første halvdel af vores store interview med dupreeh. Der kunne man læse om Vitality's sejr ved ESL Pro League Season 16, og hvad hans holdning til bedst af fem maraton-finaler er.

Nu kan du læse resten af interviewet, hvor dupreeh bl.a. kommer rundt om sin lange karrieres højdepunkter, forventningerne til majoren i Rio de Janeiro, og hvor længe han har tænkt sig at blive ved med at spille på højeste niveau.

Ikke plads til både misutaaa og dupreeh

I sommerens spillerpause stod Vitality for transferperiodens måske største nyhed.

Kun et halvt år efter organisationen gik den internationale rute med anskaffelsen af dupreeh, Magisk og zonic, var det tid til den første udskiftning. Franske misutaaa måtte lade vejen for en af årets hidtil bedste spillere, israelske Spinx, og den beslutning havde dupreeh en forklaring på.

Jeg tror, det gik op for os i løbet af forårssæsonen, at vi havde rolleproblemer med mig og misutaaa.

På en eller anden måde, så tror jeg bare, vi blev enige om, at der skulle ske en udskiftning på det punkt, og der tror jeg, at erfaring blev vægtet højere end det mekaniske, for der var ingen tvivl om, at misutaaa var virkelig god til at skyde, men han manglede bare rigtig mange andre ting, som coach-teamet mente, at jeg kunne udfylde bedre.

Det var jeg jo selvfølgelig glad for, det giver god mening, men som jeg også sagde på HLTV Confirmed, så fungerer hold bare bedst, når alle roller passer. Det er vigtigt, sådan at der ikke altid er nogen, der ender i en situation, som de ikke kan lide at spille, og det ville der altid være, når der er to spillere, der kæmper om at spille den samme rolle, og der kun er den ene plads.

Du siger, at coach-teamet mente, at der var flere områder, som du kunne udfylde bedre end misutaaa. Var det reelt sådan, at organisationen stod og vejede dig og misutaaa op mod hinanden?

Det fik jeg det måske til at lyde som om, men jeg tror det ikke. Jeg ved det sådan set ikke, det er jo ikke noget, vi sådan snakker om. Jeg tror ikke, at de sad og vægtede, om de nu skulle beholde ham den ene eller ham den anden. Jeg tror, de var fast besluttede på, hvad vi manglede, men det var en længere proces (at få den rigtige spiller på plads, red.).

Surrealistisk forløb efter ESL Pro League

Der var ikke meget tid til at fejre EPL-sejren. Allerede et døgn senere skulle de første kampe i den europæiske RMR spilles, og det var noget af en surrealistisk omvæltning for dupreeh.

Jo det var meget mærkeligt at gå i seng og så vågne op dagen efter og komme ned, og så er det lige pludselig en anden gren af ESL, der står og skal afholde det her. Det var mega mærkeligt, at hotellet bare havde skiftet karakter, og der lige pludselig var 40.000 mennesker til morgenmad i forhold til det, der tidligere har været.

Der var spillere til højre og venstre, og mange du ikke havde set i 100 år, som lige pludselig bare stod og var med til morgenbuffetten. Man tænkte bare: "hvornår Fanden er i kommet?".

Det var mega mærkeligt at gå fra at vinde en turnering og være super glad og hyped og have svært ved at falde i søvn, fordi det hele bare kører rundt i hovedet på en, og så bagefter sætte sig op til at skulle spille den vigtigste kvalifikation der er. Det var en mentalt svær balance, men der var jo ikke andet at gøre end bare at tage arbejdshandskerne på.

10 år med dupreeh

På Liquipedia, der er Esportens pendant til wikipedia, kan man se, at dupreeh startede sin karriere i CS:GO hos 3DMAX i september 2012. Derfor har spilleren lige haft sit professionelle 10-års-jubilæum, men det har veteranen ikke skænket en tanke.

Nææ, det har jeg faktisk overhovedet ikke, griner dupreeh.
Det hele smelter bare sammen på en eller anden måde. Lige pludselig så sidder jeg her, 10 år senere og har en masse forskellige personlige præstationer og en masse holdpræstationer, men det hele er på en eller anden måde bare blevet til en samlet enhed, så det er lidt underligt lige pludselig at stå her, men det er selvfølgelig også lækkert.

Når man spørger, hvad dupreeh er mest stolt over i karrieren, så kommer svaret prompte, at det selvfølgelig er de fire majortrofæer i Astralis, men også de 18 ud af 18 major-deltagelser får en kommentar.

Den med 18 ud af 18 er jeg selvfølgelig også glad for. Den er jo unik. Den ved jeg, at der er ingen andre, der nogensinde kan komme til at røre, så den er speciel på sin egen måde.

Jeg ved jo godt, at spillere som s1mple, ZywOo og device har haft et ekstra gear i forhold til det individuelle, og det ser du jo også i den virkelige sportsverden, at du har Messi og Ronaldo og alle de her kæmpe stjerner, men så er der bare også spillere som, måske ikke opnår mere, men som opnår stort set ligeså meget, men som bare udfylder nogen andre roller, som gør, at stjerner også kan skinne.

Se i klippet herover hvem, dupreeh synes, er den bedre spiller: device eller ZywOo.

Og selvom dupreeh's karriere er blandt de længste af spillere på tophold, så lyder det ikke til, at han er ved at runde af.

Jeg har altid sagt til mig selv, at så længe jeg føler, at jeg kan følge med og jeg synes det er sjovt, så vil jeg gerne fortsætte.

Der er mange af de ting, der går hånd i hånd. Jeg tror, at hvor god jeg er i Counter-Strike har stor indflydelse på hvor sjovt, jeg synes, det er at spille, og når jeg ikke nyder det på samme måde, så spiller jeg heller ikke særlig godt.

På det seneste er det den langvarige holdkammerat, Magisk, der har været ZywOo's andenløjtnant på scoreboardet, og selvom dupreeh ikke har været helt tilfreds med sit eget niveau, så forsikrer han om, at han faktisk er glad for at spille i øjeblikket.

Det er sådan en lidt sjov periode, jeg er i nu, for jeg nyder faktisk rigtig meget at spille Counter-Strike, men jeg er, rent mekanisk, måske ikke på mit højeste niveau i øjeblikket. Der er ikke rigtig nogen grund til det, andet end lige at skulle finde tilbage i min gamle rolle og være den mere aggressive type.

Et eller andet gør jeg jo rigtigt, siden vi har vundet noget og kvalificeret os til majoren, men det er sådan lidt en ambivalent følelse at sidde med, for jeg synes jo det er fedt, men samtidig også ærgerligt at jeg ikke har bidraget mere.

Men altså det er, hvad det er, og det går op og ned i karrieren. Det har jeg prøvet masser af gange før, hvor jeg ikke spiller mit bedste, og så lige pludselig kommer det bare tilbage, når man holder op med at tænke på det, og det er så det, jeg går lidt og venter på.

Nu gælder det den altafgørende major

Vitality blev noget overraskende slået ud af BLAST Premier Fall Showdown 2022 af Astralis i fredags, men da vi spurgte ind til den kommende måned, så var det helt klart også majoren i Rio, der var i fokus for holdet.

Vi har snakket om, at når vi kommer tættere på, så skal vi ind i den her "major-mentalitet", hvor vi kun fokuserer på Counter-Strike i fjorten dage op til majoren. Det bliver mega hårdt, men det er det, som skal til for at komme i det mindset, hvor vi føler, at vi kan vinde.

Jeg vil ikke sige, at vi går hen og vinder, for der kan ske så meget både for vores og andres hold, og jeg gider ikke at bygge forventninger op og lægge unødvendigt pres på mig selv og holdet. Jeg tror, at i bund og grund så handler det om at have troen på egne evner, og den føler jeg, vi har fået i den forstand, at vi spillede godt til EPL.