Stem her: Hvilken dansker har det fedeste sticker?
Lørdag landede en ny opdatering til CS:GO, hvor stickers til majoren i Rio også blev frigivet.
Her fik vi også at se, hvor kreative de 17 danskere, som skal i kamp til majoren, har været, og mens det for nogle langt fra er første gang, de får et autografsticker i spillet, så er der også et par nye ansigter i form af Staehr og acoR, der for første gang har deres signatur med.
Ved seneste major i Antwerpen var det jabbi, der endte med at blive stemt ind som indehaver af det fedeste sticker foran Farlig, karrigan og cadiaN.
Vi gentager det denne gang og skal i den anledning bruge jeres hjælp.
Der er et par gengangere sammenlignet med seneste major, da blandt andre dupreeh, Magisk og roeJ har holdt fast i deres autograf.
Men spillere som Zyphon, refrezh og nicoodoz har tænkt nyt, og for sidstnævnte er der en slet skjult henvisning til at blive verificeret på Twitter, da der er et lille flueben ved siden af navnet.
Afstemningen er i bunden af denne artikel og lukker torsdag aften klokken 23:59, så skynd dig at få stemt!