eSpuma lukker ned i 2025
Når kalenderåret 2025 er ovre, vil også eSpuma være ovre, da organisationen ikke fortsætter dets aktiviteter året efter.
Det skrev eSpumas ejer, BagerApel, mandag på X.
Dermed ender et 17 år langt kapitel med eSpuma, som de seneste par år har fungeret som udviklingsorganisation for de yngre spillere i de lavere divisioner af POWER Ligaen.
I opslaget kommer ejeren ikke nærmere ind på, hvad der ligger til grund for valget om at trække stikket, men skriver, det har været en "svær beslutning".
For dem, som ikke følger med i de lavere divisioner, ringer eSpuma måske alligevel en klokke, da organisationen havde et hold på scenen under ESL Pro League i Odense tilbage i 2018. Dengang spillede blandt andre WillyK, DeeJay og ebbens på holdet.
I denne sæson af POWER Ligaen har eSpuma to hold med i 3. divisionen.