Selvom der har været besparelser i organisationen, så er CS:GO-holdet ikke i fare, slår Heroic fast.

Nedskæringer i Heroic går udenom CS:GO-holdet

Selvom organisationen har fyret seks fuldtidsansatte, så forsikrer Heroic, at det ikke får konsekvenser for CS:GO-delen af organisationen.

I slutningen af oktober kom det frem, at Heroic Group, der er organisationen bag Heroic, havde afskediget flere medarbejdere.

Det skrev den norske pendant til danske Børsen, Finansavisen, der i den forbindelse havde taget en snak med Joachim Harg, som er økonomichef i Heroic.

Vi har desværre været nødt til at afskedige seks fuldtidsansatte. Som mange andre virksomheder oplever vi et hårdere marked, mens kapitalmarkedet nærmest er lukket herhjemme, udtalte Joachim Harg til avisen.

Foruden de seks fyrede medarbejdere har to medarbejdere selv afleveret deres opsigelse.

Men nedskæringerne i organisationen får ikke konsekvenser for CS:GO-holdet, slår Heroics Director of Esports Operations, Oliver Valsgaard, fast overfor Dust2.dk

I forbindelse med artiklen som du henviser til i Finansavisen, så er det helt rigtigt at udvalgte ansatte er blevet permitteret – dette skyldes rettidig omhu fra vores side, med henblik på at kunne imødekomme et potentielt vanskeligere marked.

Med disse tilpasninger har vi også haft mulighed for at øge fokus imod vores strategiske retning, så vi fortsat bruger vores kapital på den mest værdiskabende måde.

Oliver Valsgaard peger blandt andet på den oprustning, som organisationen har foretaget i CS:GO-afdelingen, hvor det senest kom frem, at Kasper Straube er forfremmet til Head of Performance, ligesom cadiaN og stavn har underskrevet nye kontrakter.

Som I sandsynligvis har erfaret, så investerer vi mere i CS:GO end nogensinde før F.eks. ved hyring af Lasse Svan som performance coach, forfremmelsen af Kasper Straube til Head of Performance, hyring af sheddaN til assistent træner og nye langtidskontrakter til vores spillere.

Tingene går godt i Heroic, og vi er positive om fremtiden for både CS:GO og de andre aktiviteter, vi arbejder med, slutter Oliver Valsgaard.

Fortsat underskud

Et kig på regnskaberne viser dog, at der ligesom flere andre organisationer i esport heller ikke i Heroic er overskud endnu.

For selvom driftsindtægterne er gået markant frem i første halvdel af dette år sammenlignet med samme periode sidste år, så kniber det stadig med at skabe overskud, viser tal, som Finansavisen er i besiddelse af.

Faktaboks

Heroic Group A/S

H1/2022
Driftsindtægter: 21 millioner norske kroner
EBITDA: -13,8 millioner norske kroner

H1/2021
Driftsindtægter: 3 millioner norske kroner
EBITDA: -12,3 millioner norske kroner

Kilde: Finansavisen.no

#1(Med 0 svar)
18. november 2022 kl. 20:55
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Rough times.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.