Dansk IGL mister stjerne
Peppzor vinker farvel til Maze og fnatic Rising.
Det skriver organisationen på Twitter.
Peppzor har været en del af fnatic i et år og otte måneder, og her er størstedelen af tiden blevet tilbragt på akademiholdet.
Den svenske spiller har dog flere gange været kaldt til for at hjælpe førsteholdet, og senest var det med stor succes.
Han var nemlig med nicoodoz, roeJ og resten af fnatic i Finland for at spille Elisa Masters Espoo, og her formåede svenskeren at hjælpe førsteholdet med at tage den samlede sejr. Individuelt var Peppzor da også på pletten, da han leverede en rating på 1,16 i turneringen.
Det kommer dog ikke som nogen overraskelse for fnatic Risings danske IGL, Maze, at Peppzor nu vinker farvel til akademiholdet.
Peppzors kontrakt udløb her i starten af december, og det var ikke forventet, at han ville skrive under på en ny. Som det også er blevet sagt i et andet statement, har han været med førsteholdet i både Brasilien og Finland, og vi har derfor ikke praccet siden. Peppzor er en yderst dygtig spiller, og jeg har absolut kun gode ord omkring ham, fortæller Maze og fortsætter:
I forhold til holdets fremtid kigger vi tingene igennem lige nu, men der vil nok først ske noget i starten af januar.
fnatic Rising består nu af:
-
Maze
-
Banjo
-
WolfY
-
volt