Medie: k0nfig skal være stand-in for Heroic
k0nfig skal hjælpe Heroic.
Det skriver Dexerto søndag.
Mediet mener nemlig at vide, at k0nfig drager med til Abu Dhabi i midten af december, når Heroic deltager i BLAST World Final, som er årets sidste styrkeduel mellem de otte deltagende mandskaber.
Her var Heroic ellers blandt favoritterne inden turneringen efter to virkelig flotte præstationer til majoren og senest med en sejr til BLAST Fall Final, men nu ser de ud til at blive svækkede markant.
Ifølge Dexertos oplysninger er k0nfig nemlig udset som erstatning for Heroics helt store stjerne, stavn.
Historien melder ikke noget om, hvorfor stavn angiveligt ikke deltager til turneringen.
Ikke første gang tilbage på serveren
Siden bruddet med Astralis i oktober har k0nfig været i kamp som stand-in for Endpoint, men her gik det ikke efter danskeren hoved.
Her var han nemlig serverens ringeste spiller målt på rating, og man må derfor håbe på, at han har fundet niveauet igen, hvis han skal hjælpe Heroic i årets sidste turnering.
Skulle Dexertos oplysninger vise sig at være rigtige, ventes Heroic at stille med følgende startfemmer:
-
cadiaN
-
sjuush
-
TeSeS
-
jabbi
-
k0nfig (Stand-in)
-
Xizt (Coach)