150 dage med dårlig mad
Hvem, der bare kunne leve af at spille computerspil. Tanken har måske strejfet en del af os, men livet som esportsudøver er ikke altid lige sjov.
Nu er forårssæsonen for alvor i gang. Mange hold rejser i disse dage til Katowice i Polen for at deltage i IEM Katowice Play-In, og når man har været vant til de hjemlige trygge rammer over jul og nytår, så kan den barske virkelighed godt ligge som et fortrængt minde bagerst i pandelappen.
Særligt maden står for den danske stjerne cadiaN ud som værende et område, hvor arrangørerne bør rette fokus fremadrettet, for med 150 rejsedage om året vil man gerne kunne spise ordentligt.
Uden at cadiaN nævner nogle navne, så er tankerne ledt hen på det samme for MOUZ's dexter og briten smooya, der uden kontekst tørt konstaterer "kød og kartofler" i svarene.
valde har et andet bud på, hvad det værste ved livet som professionel spiller er.
Som tidligere militærmand skulle man ellers tro, at valde havde god erfaring med at fjerne sløringscreme fra ansigtet, men lige lidt hjælper det, når pudderet skal af ansigtet efter at have stået i medie-dagens spotlight.
Værst havde s1mple det dog nok, da han i flere uger blev indlogeret på et hotelværelse, der var hårdt angrebet af mug og svamp på Malta under ESL Pro League og den europæiske RMR sidste år.