Ansøgning til POWER Ligaen lukker
09D : 21T : 07M : 06S
refrezh ved IEM Katowice 2023 Play-In.

refrezh afslører: Derfor stopper jeg som IGL

På Twitter afslører refrezh hvorfor han træder ned som IGL.

Samtidig med at Sprout har bænket Zyphon samt hentet Maze ind på prøve, så stopper refrezh som IGL hos Sprout. Hvad der ligger bag den beslutning melder han ud på twitter.

Faktisk er beslutningen ret personlig og er ifølge refrezh et ret følsomt emne: At han har en tendens til at stamme.

Det er nok ret åbenlyst, at stammen bliver en del værre, når man skal snakke hurtigt, koordinere, mikrostyre osv. Jeg har nydt min rolle som IGL, og jeg tror også, jeg har evnen til at blive bedre med tiden, men desværre står min stammen i vejen for, at jeg kan være lige så god, som jeg vil.

refrezh's problemer med at stamme førte til, at han simpelthen begyndte at begrænse spillerne, og at hans rolle som IGL dermed ikke levede op til forventningerne.

Det var ret kaotisk at være IGL for første gang, og jeg nåede aldrig at få den kontrol, jeg ønskede. Det er et meget uerfarent hold, og den stil, jeg ønskede at spille, hvor alle har en del frihed og ansvar, passede ikke ind. Da jeg fandt ud af, at jeg skulle være mere kontrollerende, nåede det til et punkt, hvor jeg begrænsede holdet for meget og dermed ikke formåede at aktivere spillerne.

Bag refrezh's udmelding ligger også en anden agenda end blot at give fans klarhed over situationen:

Åbenlyst er det et meget personligt og følsomt emne for mig, og noget jeg er blevet mobbet for både af børn og voksne. Men jeg føler alligevel, det er vigtigt at italesætte emnet frem for at holde det hemmeligt. Jeg er ikke flov over min stammen, men jeg forstår, at det ikke er ideelt at være IGL, når man stammer - i hvert fald ikke for mig.

I refrezh's sted træder Maze ind som holdets nye IGL.

#1(Med 0 svar)
7. februar 2023 kl. 21:38
Lunar
Fuldstændig urelateret, men refrezh kan altså rocke det hår der!
#2(Med 0 svar)
7. februar 2023 kl. 21:48
wazorntB
Det giver helt sikkert god mening, og respekt for at stå frem med det og anerkende sine egne begrænsninger.
Nu har jeg selv spillet med en spiller som stammede, men det forhindrede ham ikke i at være en klasse spiller ☺️
#3(Med 0 svar)
7. februar 2023 kl. 21:55
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Kæmpe respekt for at stå frem med det, og sidste citat er jo bare høj klasse, som kan få sat en diskussion i gang, som forhåbentlig får mange flere til at tænke over, hvordan de behandler andre.
#4(Med 0 svar)
7. februar 2023 kl. 21:57
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Respekt til reffe! Glæder mig til at se Maze på holdet, han har virkelig imponeret de seneste par år.

Hvis jeg ikke husker forkert, valgte MASONIC ham fra på et tidspunkt?
#5(Med 0 svar)
7. februar 2023 kl. 22:01
JernLars
Stor, stor respekt for Reffes ærlighed! Det kræver sin mand at stå frem, og snakke om så personligt en ting.
#6(Med 0 svar)
8. februar 2023 kl. 07:49
ankjaers
Kæmpe respekt for at tale om det.
#7(Med 0 svar)
8. februar 2023 kl. 13:33
birk1986
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Stor respekt, og vildt du er kommet så langt med cs.
Husker stadig tilbage på en ung refrezh fra cs 1.6 tiden.
#8(Med 0 svar)
8. februar 2023 kl. 13:53
rask
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Den mand stråler altså bare format! Kæmpe respekt, reffe!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.