Anubis og Tuscan har kostet Valve millioner
Valve har givet godt 2,1 millioner kroner for Anubis og Tuscan.
Spiludvikleren har betalt en engangsbeløb på 150.000 dollars for hvert af de to maps, hvilket svarer til knap 1,05 millioner kroner per map.
Det afslører skaberen af SteamDB Pavel Djundik, der har fundet tallene frem i spillets kode.
Djundik har siden talt med mapudviklere, der fortæller, at de bliver bedt om at oprette et skjult skin for at modtage pengene. Valve betaler dem således gennem samme system, som hvis de havde bidraget med et skin.
Anubis blev tilføjet til Counter-Strike tilbage i 2020 og blev optaget i Active Duty-mappoolen to år senere i november sidste år, hvor det erstattede Dust2.
I august kom den nye udgave af det ikoniske 1.6 map Tuscan, og der har siden været spekulationer om, hvorvidt det bliver det næste map i mappoolen.