alexsomfan løftede senest trofæet under Los Reyes-banneret.

Om sidste sæsons bommert: "Vigtigt for mig, at jeg stadig kan være relevant"

alexsomfan stræber efter at give CEPTER deres første trofæ, men ingame leaderen er klar over den svære vej foran dem.

Tricked, MASONIC og Astralis Talent var de tre hold, som de fleste havde spået en plads i slutspillet.

CEPTER skulle derimod kæmpe hårdt og længe om at sikre sig en af de eftertragtede pladser i slutspillet, og da de endelig fik gjort det, var det en forløsning.

Efter det mislykkede ophold hos Sashi har det også betydet lidt ekstra for alexsomfan at kvalificere sig til slutspillet.

Det føles godt at komme i slutspillet. Jeg tror, jeg har nævnt det før, men det har været vigtigt personligt for mig, at vise at jeg stadig kan være relevant på den danske scene efter den bommert af en sæson, jeg havde i Sashi, udtaler alexsomfan til Dust2.dk.

CEPTER har aldrig formået at gå hele vejen i POWER Ligaen, og selvom det er målet, ved alexsomfan og kompagni godt, at det bliver en svær opgave.

Det kunne være fedt at give CEPTER deres første POWER Ligaen-trofæ, men realistisk set skal vi spille vores bedste CS for at kunne gå hele vejen, og mere til. Så jeg håber, vi kan hive den kanin op af hatten i dag.

Revanche i sigte

I lørdags spillede CEPTER den danske finale-turnering til IESF World Championshop 2023, hvori de mødte Tricked i semifinalerne.

Her var det en smal sag for Tricked, men hvis gejsten er i top, og mupzG "motivational speech" leverer, er alt muligt.

Kampen i lørdags mod Tricked var en skuffelse fra vores side af. Vi har egentlig okay styr på dem på Mirage, men ender med at smide fem overtals-runder i streg, og så blev det bare svært at holde gejsten oppe på mappet efter. Det skal vi være bedre til i dag, hvis vi skal vinde, og der ved jeg, mupzG har skrevet en motivational speech, som han lige svinger i en taktisk pause, hvis det begynder at se sort ud.

Hvis det ikke bliver jer, der løfter trofæet, hvem så?

Astralis Talent. Der er sgu ingen af de resterende hold, der kan slå dem, desto mindre de taber sutten fuldstændig, og det tvivler jeg stærkt på. Tricked og MASONIC spiller begge med handicap i form af stand-ins, så der skal gå meget galt, hvis Astralis Talent ikke tager den, så varme som de er for tiden.

Tricked
0 - 2
CEPTER
Alle maps
Tricked K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Oliver 'IceBerg' Berg 28 - 39 -11 75.4 58.5% 0.77
Danmark Philip 'Lucky' Ewald 19 - 34 -15 66.0 58.5% 0.72
Danmark Oliver 'kwezz' Rasmussen 21 - 35 -14 57.8 58.5% 0.67
Danmark Mathias 'PR1mE' Carlsen 21 - 36 -15 58.7 53.7% 0.66
Danmark Sebastian 'larsen' Larsen 18 - 34 -16 60.1 56.1% 0.64
CEPTER K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Martin 'PERCY' Wessel 44 - 23 +21 104.9 82.9% 1.60
Danmark Danni 'smF' Dyg 33 - 24 +9 97.0 85.4% 1.47
Danmark Thomas 'Ryxxo' Nielsen 37 - 17 +20 82.5 82.9% 1.43
Danmark Nicolaj 'mupzG' Djurhus 34 - 20 +14 92.8 82.9% 1.40
Danmark Alexander 'alexsomfan' Nielsen 30 - 23 +7 69.1 75.6% 1.14
#1(Med 0 svar)
20. marts 2023 kl. 20:29
Bergizzle
Nå det lykkedes. Flot spillet!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.