sh1ro nægter at tabe tur til USA
Efter et lille bump på vejen mod Astralis har Cloud9 nu sikret sig en plads ved IEM Dallas 2023.
Det russiske hold tager den anden plads på spil ved den europæiske kvalifikation efter en 2-0 sejr over OG i consolidation finalen.
Og det er ikke mindst takket være sh1ro, der nægtede at lade sit hold blive slået ud uden en billet til USA.
Det er i øjeblikket danske niko, som agerer IGL for OG, og han var tæt på at føre holdet til en sejr på eget map pick, Mirage.
Her var han ikke bare IGL men også topfragger for OG. Det var bare ikke nok til at hamle op med sh1ro, der endte på 29 kills og 8 deaths over mappets 30 runder.
Det var 3. gang i dag, at russeren sluttede et map med over 1,50 i rating. De to første kom i dagens tidligere kamp mod Astralis.
sh1ro ender også øverst på listen over de bedst ratede spillere i hele kvalifikationen med et gennemsnit på 1,32. Det er et stykke over device og blameF, der indtager 2. og 3. pladsen med 1,26 og 1,18 i rating.
Nu er 14 ud af de 16 hold, der skal til Dallas, fundet. Den ene af pladserne går til vinderen af den sydamerikanske kvalifikation, mens den anden uddeles til det højest rangerede hold på ESL's egen verdensrangliste.