WOPA VINDER POWER LIGAEN SÆSON 27
LIVE
Zouheir Chreih har solgt Ambush til Preasy.

Ambush solgt: Vil kæmpe med i verdenstoppen

Ambush har fået nye ejere, men stifteren Zouheir Chreih fortsætter som direktør i organisationen.

Selskabet Preasy har købt Ambush, der fra dags dato skifter navn til Ambush by Preasy.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse søndag.

Selvom Ambush nu får nye ejere, fortsætter organisationens stifter, Zouheir Chreih, med at sidde med beslutningerne. Han bliver nemlig siddende i stillingen som direktør, hvorfor han bliver ansvarlig for driften af Ambush fremadrettet.

I pressemeddelelsen løfter Ambush by Preasy lidt af sløret for, hvilken kaliber af hold de sigter efter at huse i fremtiden.

Her skriver de nemlig, at organisationen udelukkende vil satse på CS:GO, og at de vil have et professionelt hold, som skal kunne konkurrere på det højeste niveau.

Vi er meget begejstrede for at kunne føre Ambush Esports værdier videre i det nye selskab. Jeg vil bestræbe mig på at føre Ambush By Preasy til toppen af dansk og international CS, fortæller Zouheir Chreih.

Pressemeddelelsen nævner intet om en købspris af Ambush, mens det heller ikke præciseres yderligere, hvornår det er meningen, at et hold skal hentes til for at repræsentere organisationen.

Ambush' nye ejer, Preasy, er en del af Energive ApS, som tidligere har sponsoreret en CS:GO-turnering. I samarbejde med Copenhagen Flames blev Energive Cup afholdt i december 2022, og her løb Astralis Talent med sejren og førstepræmien på 50.000 kroner.

#1(Med 2 svar)
23. april 2023 kl. 12:13
wiLL
Guld Sæsonkort Sæson 18
Må håber det ikke ender som hos tricked 🥲
#5(Med 1 svar)
23. april 2023 kl. 14:46
Heertz
Tricked har sat et flot aftryk i den danske E-sportshistorie - især i foreningslivet mv. Husk dem for det!
#7(Med 0 svar)
25. april 2023 kl. 06:35
wiLL
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det gør jeg også! Det arbejde der blev lagt i det skal aldrig blive glemt!
#2(Med 2 svar)
23. april 2023 kl. 12:39
Hateville
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Spændende, hvor de skal hente pengene henne. Der er da ingen penge i den virksomhedskonstellation, som Energive ApS figurerer i.
#3(Med 0 svar)
23. april 2023 kl. 13:53
xone
Nej, faktisk tværtimod.
#4(Med 0 svar)
23. april 2023 kl. 14:44
Heertz
Heldigvis er regnskabet ved at være et år gammelt og omsætningen har i høj grad ændret sig :)
Til forskel fra andre Organisationer er vi ikke afhængige (økonomisk) af præmiepenge, sponsorater mv. da vi tjener til vores investering andetsteds.
Jeg håber at jeg som ejer kan være med til at skabe lidt positivitet på CS:GO scenen, for vores børn og unge i foreningslivet samt i dust2 chatten ;)
#6(Med 0 svar)
23. april 2023 kl. 17:00
Equip
På hvad niveau er ambitionerne for CS:GO afdelingen? Når der bliver nævnt "toppen" er det oppe med heroic og astralis, eller omkring der hvor Tricked, ECSTATIC osv.. er?
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.