mithR fortsætter med førsteholdet
I marts måned annoncerede danskeren på Twitter, at han ville deltage som træner for Apeks' førstehold i majorkvalifikationen, og det er slet ikke en begivenhed, som er slut endnu.
I dag offentliggjorde han endnu en gang på Twitter, at han fortsætter som træner, når holdet skal i aktion til majoren i Paris.
Udover deltagelsen ved majoren, tropper mithR allerede op i dag til bootcamp med jkaem, STYKO og kompagni
Vi så sidst mithR til den europæiske RMR A-turnering i København, hvor han senere elegant blev smidt ud af admins, da han var i gang med at juble sammen med holdet
Normalt er mithR tilknyttet coach for Apeks' akademihold, men i forbindelse med RMR-turneringen har han trådt tilbage fra Apeks Rebels for at hjælpe førsteholdet.
Den danske coach er måske mest kendt for sin tid hos MOUZ og North, men mange andre kender ham også som en ildsjæl, der har hjulpet med at bringe esports på skemaet på efterskoler og gymnasier.