Ubesejret stime brudt
12 kampe blev spillet mandag aften i POWER Ligaen, hvor især Sashi var de helt store vindere efter at hive fire ud af fire mulige sejre i hus.
Det var dog ikke uden kamp til stregen, at MSL og resten af Sashi løb med en håndfuld sejre, da holdet skulle vinde i de døende runder i tre af kampene.
Også MASONIC må være godt tilfredse efter aftenens resultater, da J3nsyy og resten af de nordiske mestre vandt tre vigtige sejre, der skyder dem op på en tredjeplads.
Ubesejret stime brudt
Inden dagens opgør var Atlantic ubesejrede og indtog en flot førsteplads i POWER Ligaen.
Den stime blev dog brudt i dag, da Sashi vandt et meget tæt opgør, der blev afgjort i den næstsidste runde.
Atlantic leverede ellers atter engang i holdets to andre opgør, der var mod Brøndby og Exzentriq United.