acoR: "Jeg kunne overhovedet ikke røre mig"
acoR og GamerLegion er klar til semifinalen til majoren.
Mens det var stort set problemfrit på serveren at gå videre, så var det ikke sådan uden for spillet, da danske acoR havde store problemer inden kampen.
Det fortæller han til Dust2.dk, da vi møder ham i pressezonen.
Jeg vågnede op med hold i nakken. Jeg var med til anti-strat med holdet i morges, men jeg kunne overhovedet ikke røre mig. Bare det, at jeg spillede deathmatch, gjorde vildt ondt, så jeg blev nødt til at tænke over, hvad jeg kunne gøre.
Jeg skrev til sjuush fra Heroic, om de havde deres fysioterapeuter med, som jeg har set til mange andre turneringer, og det havde de. Han ville heldigvis også hjælpe, selvom vi kunne møde dem i morgen, så det er mega god sportsånd fra Heroic og Kasper, som hjalp mig her i morges. Jeg fik knækket ryg, nakke og det hele, og det hjalp ret meget.
Hvordan har du det så nu?
Det er en del bedre, men jeg kan stadig mærke, at det ikke er helt godt. Nu skal jeg bare hjem, slappe af og have noget varme i nakken, så det kan blive bedre.
Kunne ikke mærke presset
Da Dust2.dk mødte Vitalitys Magisk efter deres kvartfinalesejr torsdag, kunne han fortælle om det store pres, holdet følte inden kampen.
Sådan forholdte det sig dog ikke for landsmanden acoR, fortæller han efter kampen.
Det var fedt at spille på scenen, men når kampen er i gang, lægger man ikke mærke til tilskuerne. Man kan høre dem en lille smule en gang imellem, når der sker et eller andet, som hvis en kommer bagfra, men ellers lægger man ikke mærke til det.
Du følte ikke noget ekstra pres?
Nej, jeg mærkede ikke mere pres end ellers. Det var bare hverdag.
GamerLegion var klare favoritter hos publikummet i Accor Arena.
For lørdagens modstander, Heroic, forholdte det sig fuldstændig anderledes, da de spillede lørdag, da de ikke var populære hos de franske fans.
Sådan håber acoR også det forholder sig, når den danske AWP-stjerne står over for landsmændene i næste kamp.
Jeg var i arenaen i går, og det virkede som om, at mange fans var imod Heroic. Man kan kun håbe, de er med os mod Heroic også - jo flere fans på vores side, jo bedre.
Mens fansene har været imod Heroic, så har spillet på serveren været med cadiaNs tropper.
Danskerne har set skræmmende ud gennem hele majoren og er klare favoritter til at gå hele vejen til finalen.
GamerLegion har dog leveret flere upsets i majoren allerede, og spørger man holdets danske AWP'er, tror han også på, det kan ske igen.
Det kan gå begge veje. Hvis Heroic møder op og er helt klar, kan det blive en svær kamp. Hvis vi kommer med niveauet fra i dag, så tror jeg dog, vi kan tage sejren. Hele holdet tror på det.
acoR og Heroic støder sammen klokken 15:00 lørdag i den første af to kvartfinaler. Den anden står mellem Vitality og vinderen af opgøret mellem Liquid og Apeks, som bliver spillet senere fredag.