dupreeh har vist flot form ved majoren i Paris.

dupreeh kan sætte beundringsværdig rekord

Den danske riffelstjerne har ekstra meget på spil i morgen.

dupreeh og holdkammeraterne fra Vitality er kun én sejr fra at kunne løfte major-trofæet på hjemmebanen i Paris.

Hvis de vinder den kamp, sætter dupreeh en imponerende rekord, som man ikke kan andet end at tage hatten af for.

Det er altså ikke kun trofæet, der er på spil for den 30-årige dansker.

Hvis Vitality løber afsted med trofæet i morgen bliver dupreeh nemlig den første spiller nogensinde, der kan kalde sig femdobbelt major-vinder.

device, gla1ve og Xyp9x tangerer i skrivende stund dupreeh, da de alle har vundet fire majors - og endda sammen.

Det vil derfor være første gang, at dupreeh skal løfte et major-trofæ uden de tre ovennævnte herrer ved sin side, såfremt at Vitality trækker det længste strå i morgendagens opgør.

acoR's GamerLegion er altså det eneste, der står i vejen for, at dupreeh kan oprette en ny eksklusiv klub, som kun han vil være er medlem af.

Om rekorden bliver en realitet, finder vi ud af i morgen kl. 17:00, hvor finalen til BLAST Paris Major bliver afviklet.

#1(Med 0 svar)
21. maj 2023 kl. 14:41
Soemand86
Kom så DUPREEH!!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.