POWER Liga-finalerne skydes i gang
00D : 10T : 20M : 52S
Det var med nød og næppe, at MASONIC sikrede sig en plads i slutspillet.

MASONIC REDDET PÅ MÅLSTREGEN

Astralis Talent kan kalde sig vindere af grundspillet efter aftenens kampe.

Brikkerne er nu faldet på plads i POWER Ligaens 23. udgave.

Et storspillende Astralis Talent slog fast, at de er den retmæssige vinder af grundspillet, da de slog den nærmeste udfordrer, Atlantic, suverænt med cifrene 16-6 i sæsonens sidste kamp.

I kampen om de eftertragtede slutspilspladser skulle Exzentriq, Sashi og MASONIC udfylde to pladser.

MASONIC havde spillet færdigt før de to øvrige hold, hvilket betød, at de var afhængige af, at enten Exzentriq eller Sashi skulle snuble på målstregen.

blaqs tropper har deltaget i slutspillet siden POWER Ligaens sæson 18, hvorfor det også ville være en stor skuffelse, hvis de skulle misse top fire.

Til MASONIC's store held trak Brøndby det længste strå i kampen mod Exzentriq, mens Sashi overlegent slog CEPTER.

Det betyder, at Astralis Talent, Atlantic, Sashi Esport og MASONIC vil være at finde til slutspillet.

CEPTER, der endte på syvendepladsen, skal nu vise, at de stadig har niveauet til at spille i Danmarks bedste række i en relegation-kamp.

Ambush by Preasy DK tog den direkte billet ned, da en skuffende sæson kulminerede her til aften.

Slutspillet

Da Astralis Talent blev etter i grundspillet, skal de i semifinalen møde grundspillets nummer fire, som blev MASONIC. I den anden semifinale står Atlantic overfor Sashi Esport.

Slutspillet skal afgøres den 17. juni i Århus, hvor der først skal findes to finalister og derefter en vinder af POWER Ligaens 23. sæson.

Stillingen ses herunder:

Hvem ser du som favorit til at vinde slutspillet?

#1(Med 1 svar)
5. juni 2023 kl. 23:04
NoProblemGuy
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Varm artikel bengts0nesy
#2(Med 0 svar)
5. juni 2023 kl. 23:18
-repseJ
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Tjak NoProblemGuy
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.