POWER Liga-finalerne er i gang
LIVE
Altekz skiftede til Astralis Talent i marts 2021.

Altekz: "Min plads er ikke sikker"

Det 19-årige talent er glad for endelig at skulle repræsentere main-holdet.

Med en playoff-deltagelse på CV'et efter sin LAN-debut, taler Altekz nu ud om, hvordan det har været at spille på main-holdet.

Hans rejse begyndte, da han i marts 2021 skiftede fra MASONIC til Astralis Talent. Omtrent to år senere spiller han i dag på Astralis' main-hold, hvor han overtog pladsen fra den firedobbelte majorvinder, Xyp9x, for kort tid siden.

Siden Altekz blev en del af main-holdet, har de vundet CCT North Europe Series 4, opnået en top-2 placering til Brazy Party samt en 5-6.-plads ved IEM Dallas.

Nu deler den unge riffelspiller sine tanker om den seneste tid i et interview, der er bragt af HLTV.

Her delte han blandt andet sine tanker om, hvordan det har været at komme på main-holdet:

Jeg er glad for det. Jeg tror, det er det, man stræber efter, når man er på talentholdet. Man ønsker at udvikle sig og blive bedre, så man kan komme på main-holdet, så jeg er naturligvis spændt. Jeg synes, de første par turneringer er gået okay. Jeg håber selvfølgelig, at vi kan gøre det bedre, men jeg synes ikke, at vi er faldet igennem. Jeg synes, vi har været konkurrencedygtige i hver kamp. Jeg er ret tilfreds med starten.

Har stadig noget at bevise

I takt med at præstationerne på talentholdet blev bedre, begyndte den unge herre samtidig at føle et større pres, da han ifølge ham selv bankede på til at få chancen på main-holdet:

Det første halvandet år på talentholdet følte jeg ikke, at jeg var god nok til at overtage en plads, så jeg følte ikke noget pres. De seneste seks måneder, følte jeg, at jeg havde en chance, hver gang de talte om at ændre på holdet. Jeg er glad for, at jeg fik chancen nu, og jeg synes, det var det perfekte tidspunkt.

På trods af at Altekz nu er rykket op, så er han ikke sikker på sin fremadrettede plads på holdet, hvorfor han fortsat vil gøre alt for at bevise, at han hører til på øverste hylde

Det er selvfølgelig lidt hårdt, fordi jeg ved, at jeg skal præstere. Jeg ved, at jeg ikke har en sikker plads eller noget som helst. Jeg skal stadig bevise, at jeg fortjener pladsen. Jeg forsøger at give god energi, forsøger at hjælpe så meget som jeg kan. Jeg tror, at målet for holdet var at få en bedre energi, når vi spiller, og bare være konkurrencedygtige hver gang vi går på serveren.

Nye roller og nye holdkammerater

Til trods for at han bliver i samme organisation, så er der stadig mange nye ting i forbindelse med overgang fra talenthold til main-hold. Samtidig med at Altekz tog skridtet op, har han også skulle tilegne sig nogle nye roller:

Det er selvfølgelig svært bare at komme ind på et hold og skulle overtage positionerne fra den forrige spiller - især når det ikke er de samme roller, som jeg spillede på mit tidligere hold. Så det har været svært. Jeg forsøger bare at lære positionerne så meget som muligt.

En ting der har været knap så sværet som de nye roller, er de nye holdkammerater. Altekz spiller nu på hold med to firedobbelte major-vindere - nemlig gla1ve og device:

I starten var det lidt surrealistisk. Det er svært at fatte, at jeg spiller med så store navne, men de er alle meget flinke fyre og imødekommende, så når vi spiller, tænker jeg ikke over det. De er mine holdkammerater og venner nu, så det gør ikke den store forskel.

#1(Med 2 svar)
7. juni 2023 kl. 20:56
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Altekz er en kæmpe chef, og han har vist, at han sagtens kan spille tier 1 - mon ikke han er en del ad Astralis’ fremtid
#2(Med 1 svar)
7. juni 2023 kl. 21:18
Lemmy
Man kan håbe, men det er trodsalt Astralis vi taler om :) Synes faktisk Altekz har gjort virkelig god figur, håber bare Astralis kan holde ud og hjælpe ham med at få erfaring, i stedet for at bytte ham ud med Staehr, selvom det nok giver mest mening lige nu.
#3(Med 0 svar)
8. juni 2023 kl. 05:11
Mads_Miskat
+1 jeg tror Altekz har en lys fremtid, han gjorde det rigtig godt i tier 3, givet omstændighederne gør han det også rigtig godt i tier 1.

Hvis de skal skifte en spiller er Buzz et bedre valg, han har også gjort det udmærket, men man kan virkelig mærke at han bukker under ved pres, det er selvfølgelig noget som kan arbejdes med.

Hvis de skifter Altekz eller Buzz håber jeg ikke at de bliver smidt tilbage på talent holdet
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.