JABBI TILDELT SIN FØRSTE MVP
jabbi blev hentet til Heroic for præcis et år siden.
Siden da er det blevet til en majorfinale, en Katowice-finale, en IEM Rio-finale, en BLAST Premier Fall-sejr og nu også en BLAST Premier Fall-sejr.
Ikke nok med det, så modtager han også sin første MVP på HLTV for sin præsteren ved det netop overståede event.
Dermed bliver han den første spiller fra Heroic til at vinde en MVP, selvom han er den seneste tilføjelse til holdet, der også før jabbi's tiltrædelse vandt flere store online-turneringer under Corona-pandemien, men hvor MVP-medaljen havnede hos stjernespilleren fra finalemodstanderens hold.
jabbi endte som den 8. bedst ratede spiller under hele BLAST Premier Spring Final 2023, men af spillerne over ham var kun cadiaN også på serveren i finalen.
Til gengæld var jabbi manden i front i finalen, hvor han strålede klarere end nogen anden spiller over de tre spillede maps.
Specielt et 4k highlight med deaglen på Vertigo, vil den kun 19-årige dansker blive husket for i finalekampen.