FURIA fuldender holdkortet
Der har floreret rygter omkring, at FURIA har haft FalleN i kikkerten, og nu er det langt om længe blevet bekræftet, at den legendariske AWP-spiller fremover skal tørne ud for FURIA.
Dette blev offentliggjort i et opslag på Twitter her til aften.
FalleN har et CV, der taler for sig selv, da han i sin lange karriere blandt andet kan noteres for to majortrofæer. Derudover blev han i 2016 rangeret som den næstbedste spiller i verden, hvor han kun blev overgået af landsmanden coldzera.
Siden februar 2022 har han repræsenteret Imperial, men nu har han taget et skridt op ad ranglisten, da han nu skal spille for Brasiliens bedst rangerede hold ifølge HLTV's top 30.
Udover FalleN har FURIA tilføjet chelo til startfemmeren.
Den 25-årige riffelspiller er ligesom FalleN hentet ind fra Imperial. Den indhentede duo kommer til udfylde de tomme pladser, der var at finde på holdkortet i kølvandet på, at saffee og drop var blevet bænket.
Ligesom FalleN blev chelos ankomst offentliggjort på Twitter.
Nu består FURIA af:
-
art
-
yuurih
-
KSCERATO
-
FalleN
-
chelo
-
guerri (Coach)