Hansi (t.v.) og PR1mE er to af de nye MASONIC-spillere.

Officielt: Her er det nye MASONIC-holdkort

Som Dust2.dk erfarede torsdag aften har MASONIC samlet en ny startfemmer med tre tidligere Flames Ascent-spillere.

MASONIC har nu et nyt holdkort på plads, efter de fredag har præsenteret PR1mE, fez og Hansi som nye ansigter på holdet, der i forvejen tæller notaN og fr0slev.

Det har MASONIC annonceret på Twitter fredag formiddag.

Dermed var der altså hold i det rygte, vi her på Dust2.dk kunne berette om torsdag aften, hvor trioen blev meldt enige med MASONIC. Det nye holdkort debuterer fredag, når MASONIC spiller den lukkede CCT-kvalifikation mod knasigT.

Dermed ser det altså ud til, at størstedelen af det gamle Flames Ascent-mandskab har fundet et nyt sted at tørne ud, efter Copenhagen Flames gik konkurs i maj.

Efter holdet brød med Copenhagen Flames spillede de med PR1mE i stedet for Inspire. De to tilbageværende spillere fra det lineup i form af buNNy og Gnøffe har endnu til gode at finde et nyt hold.

MASONICs nye holdkort er:

  • Danmark fr0slev

  • Danmark notaN

  • Danmark fez

  • Danmark Hansi

  • Danmark PR1mE

#1(Med 0 svar)
14. juli 2023 kl. 16:51
DOMINA7HOR
Som tidligere sagt, så er det et solidt hold, og jeg er især glad for at se PR1mE tilbage! Nok engang godt scoutet af blaq og co.! Det er endnu en solid holdsammensætning!

Hansi var en oplagt mulighed på stokken. Enten ham, JBOEN eller Scr0b. Nu kan Astralis Talent så passende erstatte Kristou med enten JBOEN, Scr0b eller brzer!

Hvad angår buNNy og Gnøffe, så skal de også nok finde et nyt hjem inden længe. Hvis maNkz ender med at forlade ECSTATIC, så håber jeg et eller andet sted de hiver buNNy ind og giver ham chancen!
#2(Med 0 svar)
17. juli 2023 kl. 19:03
resiarlleh
Eller måske skal de finde et talent til Astralis Talent - det hold skal jo kickstartes nærmest helt fra bunden - så hvorfor ikke gå dybt i poolen og finde dem som kan være fremtiden?
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.