
Movistar skifter ud
dav1g må en tur på bænken hos Movistar Riders, der i stedet hiver rumænske adamS ind på holdet.
Det er facit, efter den spanske organisation fredag har fået kabalen til at gå op, og her er dav1g altså blevet vejet og fundet for let.
Ifølge HLTV kommer det dog stadig til at være spansk, som mandskabets kommunikation foregår på, da adamS både taler sproget og er bosat i landet.
adamS kommer til Movistar Riders fra Nexus, men tidligere i karrieren har han tørnet ud for Iberian Family på et holdkort, der desuden talte SunPayus, DeathZz og netop dav1g, som alle tre har en fortid i Movistar Riders.
Den spanske organisation toppede sidste år som nummer seks på verdensranglisten, efter de nåede semifinalen ved IEM Cologne. Herefter tog de afsked med SunPayus, der skiftede til ENCE, og siden har mandskabet befundet sig i udkanten af top 30.
Movistar Riders er nu:
-
alex
-
Martinez
-
mopoz
-
adamS
-
JUST
-
bladE (Coach)
-- -
dav1g (Bænket)