Danmark ejer 2023
Efter majoren i Rio er alle tier 1-turneringer blevet vundet af hold, som tæller minimum én dansker, og den trend ser ud til at fortsætte i Köln.
Indtil videre har fire hold sikret sig en plads i Lanxess Arena, og på alle fire hold er der minimum én dansker på holdkortet.
Den vilde trend med danske sejre begyndte faktisk, da G2 og HooXi vandt BLAST Premier World Final i 2022, hvorefter alle trofæer i 2023 er blevet løftet af danske hænder.
Først blev det HooXis tur i Katowice, og senest var det Heroic-gutterne over Atlanten i Washington D.C.
Her i Köln skal Heroic-mandskabet samt Snappi, HooXi og Magisk forsøge at bygge på den vilde statistik.
De sidste to hold i slutspillet er endnu ikke fundet, men alle kampene i slutspillet kan ende med at have dansk deltagelse, såfremt Astralis slår NAVI, ligesom acoR besejrer Cloud9.
Her er vinderne af alle store tier 1-turneringer i 2023:
-
BLAST Premier Spring Final - Heroic (cadiaN, jabbi, TeSeS, sjuush, stavn)
-
IEM Dallas - ENCE (Snappi)
-
BLAST Paris Major - Vitality (Magisk, dupreeh)
-
IEM Rio - Vitality (Magisk, dupreeh)
-
ESL Pro League S17 - FaZe (karrigan)
-
IEM Katowice - G2 (HooXi)
For at finde en turnering, som blev vundet af et hold uden nogle danskere, skal man tilbage til IEM Rio Major i november 2022. Før det skal man helt tilbage til juni 2022, da NAVI dengang vandt BLAST Premier Spring Final 2022.