SLUT: Tak for i aften
Tidligere onsdag kom listen af inviterede hold til IEM Sydney ud, og dermed stod det klart, at blandt andre Vitality, G2 og ENCE stiller til start i megaturneringen 'down under'.
Heroic og Astralis har takket nej til IEM Sydney, men resten af hele top 10 på verdensranglisten er allerede booket til turneringen i Australien.
Fem hold til turneringen skal findes via de åbne kvalifikationer, hvor to af dem kommer til at gå gennem den europæiske kvalifikation.
Og her har vi en masse danske hold, der tager chancen.
Disse danske mandskaber stiller til start:
-
ECSTATIC (kraghen, Patti, Nodios, Queenix, salazar) -
CPH Esport (VituZ, LANGE, Patzz, Shadow Eagle, noike) -
Espuma (Winterzz, -xysler, buchardt, darkness, gleerup, zant1g) -
MASONIC (Kristou, fez, PR1mE, fr0slev, mAnGo) -
Catchii (grumpyMonk, Borsty, FrekaFiskeNN, fritte0, FuskerN) -
Espionage (IceBerg, Lucky, Anlelele, kwezz, Cabbi) -
Kronjylland Main (Avou, emili0, Jhook, Jiace, MardeN) -
Sashi (AcilioN, n1Xen, brzer, aizy, nut nut) -
Atlantic (Ryxxo, Zanto, Basso, smF, Vster) -
Preasy Rising (Equip, Beccie, Griller, Skejs, tau) -
Gamergyat (Traz, Jo3y, Dalisson, MaTJo, EvilWilliam) -
O Grande Canhao Academia (Ak1no, Professor, N1de, Bune, Praesteg0d) -
Kronjylland talent (Ember, Gaardsøe, Tuff, N4xx1s, ItzNima) -
m4ttpeek (buNNy, Lumsen, gnøffe, vester, Hansib0b) -
Esport Harte 0 (Tubsy, stesso, storetasker, ReformedME, K00zyy) -
Baenket (notaN, Maccen, Pellyy, Leakz, J3nsyy)
Mangler dit hold på listen? Skriv en besked herunder med holdnavn og lineup, så får vi det på listen.
Du kan også selv følge med i brackets HER
Her får du live opdateringer fra den åbne kvalifikation:
Tak for i aften ◴ 23:20
Dust2.dk takker af for i aften efter en super fed dag med live-dækning.
Desværre gik ingen af de danske mandskaber gennem nåleøjet denne gang, men flere spillere fra Danmark er videre til dag to.
Det gælder nemlig Sprout-danskerne Zyphon og raalz og Fessor med faceaters.
Både ECSTATIC og mix-holdet Baenket var tæt på, men desværre var det aldrig helt nok til at gå videre til andendagen.
ECSTATIC er færdige ◴ 23:07
Så gik den ikke længere.
Desværre blev det ECSTATICs tur til at takke af i IEM Sydney-kvalifikationen onsdag aften.
Det danske hold nåede ellers helt til runde fem og var millimeter fra at gå videre, men i den 30. og sidste runde gik den ikke længere.
Her var faceaters, som har Fessor på holdet, for stærke, da de tog sejren 16-14.
Det betyder altså også, at det sidste danske hold er slået ud af kvalifikationen.
ECSTATIC nærmer sig runde 6 ◴ 22:46
Fem runder.
Det er, hvad der adskiller ECSTATIC og runde seks i IEM Sydney-kvalifikationen.
Skulle danskerne gå videre venter HLTV-kampe mod enten Team Space eller Mashalk, som det nok er de færreste, der kender.
Kun ét dansk hold tilbage ◴ 22:28
Baenket er færdige i IEM Sydney-kvalifikationen.
Det danske mix-hold fik nemlig stryg af Into the Breach, da de tabte 6-16 på Inferno i runde fem.
Det betyder også, at ECSTATIC er det eneste fuldt danske håb tilbage. De møder lige nu faceaters i runde fem og er foran 6-5.
Flere tophold stadig med ◴ 22:18
Flere af de absolutte tophold er stadig med i IEM Sydney-kvalifikationen.
Mens hold som Bad News Eagles, Aurora og det rygtede TSM-hold er ude af kvalifikationen, så er flere andre tophold stadig med.
FURIA, Into the Breach, EYEBALLERS med JW, Falcons, Spirit, Movistar Riders, BIG og Sprout med raalz og Zyphon er alle stadig med og kæmper for pladserne videre.
Into the Breach er faktisk i gang med en kamp mod Baenket, der er dansk og har blandt andre notaN og J3nsyy på holdkortet.
ECSTATIC klar til runde 5 ◴ 22:03
Begge danske hold er klar til runde fem.
ECSTATIC har nemlig netop skudt sig forbi L00kingF0r0rg. Derfor er de nu klar til at møde faceaters i runde fem.
Det samme er Baenket, som allerede er i gang med deres kamp mod Into the Breach. Her står der i skrivende stund 3-2 til Bymas og kompagni.
Baenket videre; Atlantic ude ◴ 21:45
Akkurat det billede, som var ved at tegne sig ved sidste opdatering, er nu malet færdig.
Baenket smadrede sig nemlig ind i anden runde med en 16-3-sejr, mens Atlantic desværre ikke kunne stå imod mægtige Falcons, som besejrede danskerne.
Baenket og ECSTATIC er derfor de eneste tilbageværende danske hold, og førstnævnte får sig en svær opgave nu.
Her møder de nemlig Into the Breach i femte runde, hvilket er den sidste runde, inden kampene kommer på HLTV.
Fantastisk start for danske mandskaber ◴ 21:30
To ud af de tre tilbageværende danske mandskaber har fået en fantastisk start på runde fire.
ECSTATIC er i skrivende stund foran 4-0 mod LookingF0rOrg, mens Baenket, som har blandt andre notaN og J3nsyy på holdkortet, er foran hele 13-1 i runde fire.
Værre står det dog til for Atlantic, som møder Falcons i deres runde fire-opgør. Selvom at Atlantic kom stærkt fra land, er de nu kommet bagud 6-12, hvorfor der virkelig skal ske noget, hvis de ikke skal være næste danske hold, som bliver sendt ud af kvalifikationen til IEM Sydney.
MASONIC er ude ◴ 21:12
Endnu et dansk mandskab er ude af kvalifikationen.
Denne gang var det MASONIC, som desværre trak det korte strå og blev slået ud af kvalifikationen.
Det skete efter et utrolig tæt opgør mod TMVG, som endte med en sejr til det finske hold i den 29. runde.
Dermed er vi nede på blot tre danske mandskaber tilbage.
Ingen valde i Sydney ◴ 21:05
valdes rygtede TSM skal ikke med til IEM Sydney.
ICH, som holdet gik under i kvalifikationen, er nemlig netop blevet slået ud af Endpoint i den tredje runde.
Det var småtæt med en 11-16-score, men helt spændende blev det alligevel aldrig, hvorfor Endpoint ret komfortabelt er videre til fjerde runde, hvor de møder PARTIZAN.
Atlantic møder Falcons ◴ 20:53
Atlantic får æren af at møde O Grande Canhao Academias bødler fra Falcons.
I fjerde spillerunde er det nemlig Atlantics tur til at stå overfor NBK-, bodyy, BOROS, mhL og lauNX.
Kampen sættes i gang i skrivende stund og stillingen er derfor 0-0.
Danskere dukker op ud af det blå i 4. runde ◴ 20:48
Vi har fået et ekstra mandskab at heppe på.
Holdet "Baenket" er gået vores øjne forbi.
De er nu videre til 4. spillerunde efter de fik afklapset sYnck 16-2.
På holdet finder man notaN, Maccen, Leakz, Pellyy og Bobby.
Om holdnavnet afslører f.eks. notaNs status hos MASONIC skal vi lade stå usagt.
Preasy Rising slået ud af Fessor ◴ 20:37
valde og det rygtede TSM-hold deltager også i den åbne kvalifikation under navnet ICH.
De er nået til 3. spillerunde, hvor de møder Endpoint på Vertigo. Stillingen er i skrivende stund 9-7 til Endpoint.
ICH er valde, interz, JACKZ, MoDo og CYPHER med XTQZZZ som coach.
Preasy Rising slået ud af Fessor ◴ 20:26
Om det er hævn er ikke til at sige.
Men Fessor har netop slået Preasy Rising ud af kvalifikationen i 3. runde.
16-9 på Overpass.
Fessor er selv på bænken hos Preasy, der ikke har fundet en plads til ham på førsteholdet.
I kvalifikationen har han slået sig sammen med Krad, rAge og dav1g under navnet faceaters.
4 danske hold tilbage ◴ 20:15
De var 15 til start.
Nu er der fire tilbage.
Atlantic, MASONIC og Preasy Rising er alle i gang med deres kampe i 3. runde, mens ECSTATIC i øjeblikket er 9-9 mod The Suspect på Ancient i 2. runde.
16-9 til FURIA over m4ttpeek ◴ 20:10
Der var ikke mere krudt i tønden hos m4ttpeek.
Fantastisk start, men så vandt FURIA altså 15 ud af de næste 17 runder.
Dermed skal vi også sige farvel til m4ttpeek i anden runde.
FURIA laver comeback ◴ 20:06
Jeg håber ikke, at jeg fik jinxet m4ttpeek.
Siden de kom foran 7-1 på T-siden af Overpass, og vi tjekkede ind hos dem sidst, er de gået helt i stå.
kun én runde har de fået tilføjet siden da, mens FURIA nu er oppe på 15 runder.
CPH Esport slutter sig til hoben ◴ 19:52
Endnu et hold falder i anden runde.
Denne gang er det CPH Esport, der fik fem runder mod ENTERPRISE.
Espuma ryger også i runde 2 ◴ 19:45
Danskerne falder på stribe i allerede i anden runde.
Nu er det Espuma, som må forlade kvalifikationen efter kun to opgør.
Denne gang med cifrene 16-10 til modeame på Overpass.
Vi er dermed nede på 7 ud af 15 danske hold med livet i behold.
Kronjyllands talenter slutter sig til Main ◴ 19:40
Kronjyllands hold kan gå ud og tage en smøg sammen.
De er i hvert fald begge slået ud i anden runde.
Mens Main-holdet blev slået 16-5 af BadLeg, så formåede talenterne kun at få tre runder mod qvG Esports.
Main-holdet klarede sig dermed marginalt bedre end Krondjylland Talent.
Danskere fører 7-1 mod FURIA ◴ 19:35
CS-guderne har hørt jeres bønner.
m4ttpeek har fået en fantastisk start på Overpass mod FURIA, der altså stiller med det fulde holdkort bestående af FalleN, arT, KSCERATO, yuurih og chelo.
Danskerne startede med at vinde pistolrunden og konverterede derefter de næste par runder.
Nu står den 7-1 til m4ttpeek mod FURIA.
Kronjylland Main ryger i anden runde ◴ 19:31
Anden runde blev endestationen for Kronjylland Main.
Og der var ikke meget kamp til stregen i 16-5 nederlaget på Ancient til BadLeg.
Danskere møder FalleN og FURIA ◴ 19:22
Skal vi lige ydmyge brasilianerne, der tror de kan komme og snuppe en af de europæiske pladser til IEM Sydney?
Så skal vi sætte liden til m4ttpeek med buNNy, Lumsen, Hansib0b, gnøffe og vester, som lige er gået i gang med deres kamp nummer to, og her støder de ind i FURIA.
Danskerne er kommet godt fra start ved at vinde den første pistolrunde.
OGC Academia får bøllebank af Falcons ◴ 19:16
Det var noget af en omgang, som O Grande Canhao Academia fik af Team Falcons.
16-1 på Vertigo, så danskerne undgik med nød og næppe ægget.
Til gengæld kan de sige, at de har spillet mod den dobbelte majorvinder NBK- og en af sidste majors helt store stjerner i form af jordanske BOROS.
Det var derfor forventeligt, at akademiholdet skulle lide et svært nederlag.
Gamergyat falder i første runde ◴ 19:00
Gamergyat blev første danske hold til at tabe på serveren. Et hurtigt nederlag på 16-4 til LasVegas.
Resten af de danske hold er videre til runde 2.
Sashi og Espionage får skrivebordsnederlag ◴ 18:42
Espionage med IceBerg og Lucky modtager et skrivebordsnederlag til Team Addept i første runde, da de ikke er mødt op til kvalifikationen.
Det var ikke fordi, nogen havde glemt at sætte alarmen, holdet er nemlig travlt optaget med en kamp mod Sampi i Pinnacle Cup V.
Kampen er på andet map. Espionage tabte første 16-10.
Det samme gør sig gældende for Sashi Esport, som har valgt at spille closed qualifier til CCT North Europe Series 7 i stedet.
De er i kamp mod Zero Tenacity, og her har Sashi vundet første map.
IEM Sydney kvalifikation ◴ 18:25
Så er vi i gang.
495 hold havde skrevet sig op til den første af de åbne kvalifikationer i Europa.
En stor del af dem, heriblandt mange danske, får lov til at springe første runde over og skal derfor vente på at første runde bliver spillet færdig, før de kommer på serveren.