Zouheir Chreih har været en del af den danske CS:GO-scene i mange år.

Efter 6 uger: Zouheir er færdig i Preasy

Efter knap seks uger i Preasy Esport er Zouheir Chreih færdig.

Zouheir Chreih er færdig som CMO i Preasy Esport efter knap seks uger på posten.

Det skriver begge parter på det sociale medie X, hvor den nu forhenværende CMO ser tilbage på sin tid i Preasy med stor glæde.

Jeg er dog glad for at have været en del af opstarten, og den rejse jeg fik lov til at være en del af. Den korte tid, jeg havde med og under Steffen Thomsen, har lært mig en del om at være en del af en større klub og systematisk og gennemført arbejde, skriver Zouheir Chreih blandt andet.

Zouheir er et kendt ansigt på den danske CS:GO-scene, da han er stifteren bag Ambush, som har huset en række hold og spillere, heriblandt smF, Maze, kwezz og Kristou.

Ambush har gennem årene været lukket ned flere gange, blandt andet i 2018 og senest i juli i år, hvorefter Zouheir Chreih blev ansat i Preasy.

Om Ambush-stifteren nu kommer til at starte Ambush op igen er endnu uvist, men Dust2.dk jagter en kommentar fra hovedpersonen.

#1(Med 0 svar)
31. august 2023 kl. 15:21
Hippi
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Virker underligt at han er ude af Preasy igen.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.