ZONIC TAGER TIL SAUDI-ARABIEN
Kort tid efter, at Dust2.dk kunne erfare, at zonic muligvis var færdig i Vitality, står det nu klart, at danskeren fortsætter karrieren andetsteds.
Det afslører Dexerto.
Overfor mediet afslører zonic og Lars Robl nemlig, at de fremover kommer til at løfte Falcons-fanen, som har base i ørkenstaten Saudi Arabaien.
Skiftet begyndte allerede at tage form omkring sommerpausen, da zonic bedte sine agenter om at undersøge, hvilket andre muligheder han havde.
Her stod valget mellem Vitality, Falcons og en tredje ukendt organisation.
Vil vinde en major i CS2, CS:GO og 1.6
Ifølge zonic handlede skiftet i bund og grund om langsigtede faktorer, ligesom han personligt også syntes, at Falcons-projektet lød virkelig spændende.
Jeg synes, at Falcons' projekt er virkelig attraktivt, udtaler zonic til Dexerto og fortsætter:
Hvis vi ser på den korte bane, er jeg en del af det bedste hold i verden lige nu (Vitality, red.) - et hold, der sandsynligvis bliver favoritten til den næste major. Men der er nogle ting ved Falcons' projekt, som fremadrettet giver så meget mening.
For zonic handler det også om at udfordre sig selv, og det kan ikke gøres et meget bedre sted en Falcons, hvor han desuden sigter efter at vinde et CS2-majortrofæ.
Hvorfor ikke prøve at udfordre mig selv endnu en gang ved at gå til et hold, der starter længere nede i hierarkiet og forsøge at bygge dem op til at blive et af de bedste i verden?
Mit ultimative mål er at vinde en major i alle tre spil, 1.6 som spiller, derefter CS:GO og CS2 som træner.
Falcons består nu af:
-
NBK-
-
bodyy
-
mhL
-
lauNX
-
BOROS
-
Oztrik3r (Coach)
-
zonic (Coach)