Klager om snyd til ESL: "Alle undtagen én lagde mærke til det"
Den anden spilledag i den første CS2-kvalifikation blev afviklet onsdag aften, hvori ingen af de danske hold eller spillere formåede at gå videre til den lukkede kvalifiaktion.
Men det er måske forståeligt nok, at birdfromskys tropper ikke gik videre.
Ifølge den danske ingame leader var der nemlig ikke særlig meget tvivl hos ham om, at modstanderne snød gennem kampen, som de tabte med 8-13.
Fra runde 3 sidder jeg personligt og tænker: "Hvad fanden er det, der foregår?". Så snart kampen var tabt, gik der ikke mere end få sekunder, før der bliver sagt: "Vi er enige om, at de snød, ikke?", hvorefter jeg tror, alle udover én havde lagt mærke til det, udtaler birdfromsky til Dust2.dk og fortsætter:
Herefter ser vi kampen igennem og snakker med diverse folk, som også har set kampen eller spillet mod dem i CS2/CSGO, som sidder og siger præcis det samme. Der er ikke så meget at gøre ved det, men det er pisseærgerligt, at vi skal til at ind i sådan en stadie i CS2, som har været i CSGO, men som var semi-stoppet.
Til trods for en dårlig oplevelse i opgøret mod Hawks, synes 00NATION-kaptajnen, at det var meget sjovt at prøve CS2 - selvom spillet er ikke helt finpudset.
Det var nu ellers meget sjovt at prøve at spille CS2. Vores første dag var den dag, kvalifikationen startede, så det sgu fint nok. Spillet er stadig rimelig lort i forhold til CS:GO, føler jeg, men mon ikke det bliver fixet i løbet af 6-12 måneder
birdfromsky afslører, at holdet har klaget til ESL, men fortæller, at der nok ikke kommer til at ske noget, da Hawks allerede har spillet og tabt den afgørende kamp til The Chosen Few.