WOPA VINDER POWER LIGAEN SÆSON 27
LIVE
bubble har er den spiller, som har spillet flest runder i CS:GO.

Bulgarsk veteran skifter til coachrollen

Det er en særdeles erfaren herre, der nu melder sig klar som coach.

Går dit hold og mangler en god portion erfaring til coachrollen, så er der nu godt nyt.

Den bulgarske veteran bubble har nemlig mandag aften annonceret, at han nu lægger musen på hylden for i stedet at hellige sig trænergerningen.

bubble har været en del af scenen i mere end 10 år og har primært gjort sig gældende på tier 2-niveau. Her har han blandt andet tørnet ud for Windigo, E-Frag.net, SKADE og Fiend.

Med sidstnævnte var han uhyre tæt på at komme til majoren i Stockholm i 2021, men i den afgørende kamp til RMR-turneringen, IEM Fall, var det Copenhagen Flames, der efter fire gange overtid endte som sejrherrer og dermed kom til majoren.

bubble nåede aldrig at komme til en major i sin aktive karriere, men han er alligevel den spiller, der ifølge HLTV's statistikker har spillet flest maps og runder i CS:GO. Hele 2398 maps og 63030 runder blev det til.

Bulgareren var senest en del af det kontroversielle Victory Zigzag, hvor også mupzG og mertz spillede, som spillede sig til BLAST Premier Fall Showdown og senere blev diskvalificeret efter sager mod både en spiller og deres coach.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.