REJIN ER FÆRDIG I SASHI
For er omtrent tre måneders tid siden slog Sashi og Rejin pjalterne sammen, men fra dags dato stopper samarbejdet.
Det oplyser organisationen i et opslag på X.
Grunden til at Rejin nu ikke længere er en del af Sashi skyldes ifølge opslaget en omfattende omstrukturering i organisationen.
Sashi sætter en tyk streg under, at det afbrudte samarbejde ikke skyldes mangel på evner eller dedikation hos den erfarne træner:
Vi er utroligt taknemmelige for den viden, Allan har tilført Sashi Esport, og vi ønsker ham al mulig held og lykke med hans fremtid indenfor professionel counter-strike - en rejse, som vi tror kan føre ham til toppen af den professionelle scene, skriver organisationen i opslaget og fortsætter:
Vi finder det vigtigt at understrege, at beslutningen ikke skyldes manglende dedikation fra Allans side, men en strategisk omstrukturering som skal sikre, at Sashi Esport kan opretholde en sund og økonomisk bæredygtig position.
Udover de flotte ord fra Sashi har Rejin et flot cv med sig i rygsækken på sin videre rejse, da han før har befundet sig på store adresser som MOUZ og Endpoint.