Ugens Spiller fundet på nedrykningstruet mandskab

logz var en afgørende faktor i Exzentriqs to sejre mandag.

Fredag betyder en ny kåring af Ugens Spiller, og denne gang skal vi kigge mod bunden af tabellen.

Det er nemlig Exzentriq United, som huser denne uges bedste mand, da logz har fået titlen. Det har han efter en særligt god uge, hvor Exzentriq fik skudt sig til seks point.

logz var en stor grund til dette. I 16-4-sejren over IMA PROBLEM leverede den unge riffelspiller en imponerende rating på 1.54, mens han skød 30 og sluttede på en rating på 1.38 i sekspointsopgøret mod bundproppen MASONIC Academy.

De to vigtige sejre gør også, at Exzentriq United faktisk godt kan sikre overlevelse uden at skulle i relegation. Det kræver dog stadig et mindre mirakel, da de skal vinde deres to kampe mod konkurrenterne XI samt CEPTER BITSKINS mandag, mens mindst et af de to ligeledes skal tabe deres andre kampe.

logz løb med titlen foran Inspire og n1Xen,som ellers også imponerede i den næstsidste spillerunde denne sæson.

Stemmerne fordelte sig således:

  • logz - 61%

  • n1Xen - 27%

  • Inspire- 12%

Udover blot titlen får Ugens Spiller også fem kasser Red Bull.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.