NRG vil have amerikansk hold
NRG vil tilbage til Counter-Strike, og de vil have et amerikansk hold.
Det afslørede organisationens CEO, Andy Miller, i podcasten 'The Crossover'.
Vi bliver i NA (Nordamerika). Vi er NA hele vejen igennem. Vi er en NA-organisation, vi har NA-spillere, vi har altid gjort vores bedste for at skabe et NA-brand, fortæller Miller i podcasten.
HLTV erfarede for en uges tid siden, at NRG var på vej tilbage til Counter-Strike, og at organisationen allerede havde en kerne i tankerne, som holdet skulle bygges op omkring.
I forbindelse med podcasten nævnte Any Miller samtidig, at målet var at 'nå majoren så hurtigt som muligt', hvilket måske kan være et hint til, at et nyt hold bliver præsenteret allerede i slutningen af 2023.
De første åbne kvalifikationer til majoren i København i 2024 starter nemlig allerede den 8. januar, hvorfor NRG ikke har lang tid til at samle et hold, skulle den næste major være målet.
Se Andy Millers udtalelse herunder: