
Danskerbrag i vente: Astralis møder Heroic
Når IEM Katowices play-in-turnering løber af stablen, bliver det med et danskerbrag fra starten af, da Heroic og Astralis mødes i åbningskampen.
Det afslører IEM på X.
Sidste gang, de to danske hold stødte sammen, var til BLAST-turneringen i København, hvor et stand-in-plaget Heroic-mandskab besejrede device og kompagni med 2-0.
Det får Astralis mulighed for at lave om på, når stavn og jabbi møder deres tidligere arbejdsgiver den 31. januar i holdenes åbningskamp.
I play-in-turneringen spiller 16 hold om otte pladser videre til selve hovedturneringen. I hovedturneringen venter blandt andet Falcons, G2 og FaZe.
Åbningskampene til IEM Katowice Play-in:
-
Cloud9 vs.
Rebels
-
Eternal Fire vs.
BetBoom
-- -
Heroic vs.
Astralis
-
ENCE vs.
BIG
-- -
FURIA vs.
TheMongolz
-
Spirit vs.
Apeks
-- -
GamerLegion vs.
M80
-
Rooster vs.
Virtus.pro
IEM Katowices play-in-turnering starter den 31. januar og løber frem til den 2. februar. Dagen efter begynder hovedturneringen, hvor vinderen kåres den 11. februar.