
Falcons revancherer sig efter nederlaget mod Astralis: Sender OG hjem
Snappi, Magisk og Zonic fik deres første sejr med Falcons-holdet, da de vandt 2-0 over OG.
Kampen startede på Ancient, hvor SunPayus og Falcons satte OG til vægs. Det er anden dag i streg, at OG kæmper med tingene, da de mandag fik et slag på hånden, da Vitality, bankede dem 0-13. Tirsdag aften blev så til et 2-13-nederlag mod Falcons
På kampens andet map Vertigo, var det en tættere affære. Selvom det lignede en sejr til Falcons ad flere omgange, så fik OG kæmpet sig til 12-11.
I kampens sidste runde, stod den omdiskuterede BOROS i en 1v2-situation på CT-siden, hvor han beviste, at han er kommet for at blive på holdet. Udover at sikre den sidste runde for Falcons, så endte BOROS med 29 kills i løbet af Vertigo.
Dermed blev det til et farvel til OG, der nu er ude af BLAST-turneringen. Falcons får en længere pause, da de på fredag igen skal i aktion. Her møder de Vitality, der tirsdag aften tabte til Astralis.