MANKZ TAGER PLADS PÅ BÆNKEN HOS M80
Artiklen er opdateret for at nuancere ordvalg omkring, hvis beslutning det var, at maNkz tager plads på bænken hos M80.
Danske maNkz er ikke længere på startfemmeren hos M80.
Det skriver organisationen ud på X.
M80 oplyser ingen begrundelse for beslutningen, men skriver at deres coach, dephh, vil agere stand-in ved IEM Katowice Play-In og ved den amerikanske RMR.
M80 kvalificerede sig desuden til IEM Chengdu med maNkz bag roret.
Hverken maNkz eller M80 har i skrivende stund meldt en begrundelse ud for beslutningen, men holdets coach, engelske dephh, har udtalt til vores søsterside Dust2.us:
maNkz informerede på et tidspunkt i denne uge holdet, at han følte behov for at forlade holdet af personlige grunde. Selvom det kom som et chok for alle spillerne, så må vi respektere hans beslutning. Jeg kommer til at tage hans plads i de to kommende turneringer, da holdkortene allerede er låst, og jeg ser frem til at konkurrere ved både Katowice og til RMR'en, fortæller dephh.
M80 stiller nu med:
-
Swisher
-
reck
-
malbsMd
-
slaxz-
-
dephh (Stand-In)
-- -
maNkz (Bænket)