WOPA VINDER POWER LIGAEN SÆSON 27
LIVE
Der uddeles high fives i Guild Eagles-lejren.

Guild sender BetBoom hjem

Guild Eagles lever videre i RMR'en.

Ørnene fra Kosovo, Guild Eagles, skulle her til eftermiddag forsøge, at rejse sig fra gårsdagens nederlag til ECSTATIC, i dagens sidste Last Chance-kvalifikationskamp. Her stod de overfor BetBoom, som havde ventet på at komme i kamp igen, siden RMR A sluttede i søndags.

Det blev en succesoplevelse for Guild Eagles-mandskabet, som med en samlet 2-0-sejr sendte nafany og resten af BetBoom-holdet hjem fra RMR'en i Bukarest, mens de selv holdt liv i drømmen om major-deltagelse.

Kampen startede ud på Overpass, som BetBoom havde valgt. Her startede Guild Eagles ud som CT. De lagde et godt fundament før pausen, med otte vundne runder i træk, pakket ind mellem to gange to vunder runder til BetBoom. Efter pausen, foran 8-4, gjorde Guild kort proces med fem vundne runder i træk.

Og det var til stor glæde for især rigoN, der kyssede sin mus, som tak for dens trofaste hjælp.

Dernæst var scenen sat på Ancient, Guild Eagles' mapvalg. Det var et map, hvorpå de lammetævede ECSTATIC i går. Og det skulle blive til endnu en sejr for dem på mappet, om end det ikke var lige så overbevisende, som i gårsdagens kamp.

BetBoom gjorde det således svært for Guild-gutterne på Ancient. Det var sågar BetBoom, som var foran ved pausen, 8-4. Efter sideskiftet, var der dog ingen slinger i valsen for ørnene. De kom flyvende ud fra anden halvegs start, hvor de snuppede otte runder i træk. BetBoom fik pyntet på resultatet med yderligere to runder, men det var blot af kosmetisk betydning, inden Guild kunne lukke kampen.

BetBoom
0 - 2
Guild Eagles
Alle maps
BetBoom K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Aleksandr 'KaiR0N-' Anashkin 36 - 31 +5 93.0 85.0% 1.32
Pavel 's1ren' Ogloblin 25 - 29 -4 77.9 75.0% 1.02
Danil 'danistzz' Roslyakov 21 - 31 -10 68.8 80.0% 0.92
Aleksandr 'zorte' Zagodyrenko 28 - 33 -5 67.5 70.0% 0.91
Vladislav 'nafany' Gorshkov 21 - 31 -10 59.6 62.5% 0.76
Guild Eagles K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Dionis 'sinnopsyy' Budeci 33 - 27 +6 89.9 82.5% 1.30
Genc 'gxx-' Kolgeci 32 - 24 +8 73.1 80.0% 1.28
Sener 'SENER1' Mahmuti 27 - 23 +4 74.8 82.5% 1.21
Flatron 'juanflatroo' Halimi 29 - 25 +4 80.8 77.5% 1.13
Rigon 'rigoN' Gashi 33 - 32 +1 89.7 75.0% 1.12

Mens BetBoom må drage tomhændet hjem fra RMR'en, så lever Guild Eagles videre lidt endnu i Last Chance-kvalifikationen. Her står det allerede klart, at de skal vinde to kampe i morgen, hvis de skal videre til majoren. Det skyldes, at de har det dårligste seed, af de tilbageværende hold. Og det ændrer udfaldet af dagens sidste kamp, fnatic mod GamerLegion, ikke på.

Vinder fnatic den kamp, så skal Guild Eagles først møde 9 Pandas i morgen, mens fnatic går direkte videre til Last Chance-"finalen". Slår GamerLegion til gengæld fnatic, så skal Guild Eagles først møde dem, mens det i stedet er 9 Pandas, som går direkte til "finalen".

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.