refrezh hjælper Kolding Esport til succes
Det blev til direkte oprykning til 3. division for Kolding Esport, der næsten gik ubesejret gennem 4. division C
Dust2.dk har derfor taget fat i Kolding Esports træner, Strandby, for at dykke ned i deres vilde præstation i denne sæson, og hvad skal der forventes af holdet i fremtiden.
Først dykker vi ned i historien om holdet fra Kolding, som ikke befinder sig langt fra Esport Harte, som er en af de andre organisationer i POWER Ligaen-regi.
Det hele startede, da nogle af mine dygtigste elever gennem fem år kom tilbage fra efterskole og ville starte et mainhold, som skulle spille Dust2-ligaen(POWER Ligaen), da dette helt klart var drømmen. Den eneste regel, vi som organisationen satte, var, at tre ud af de fem spillere skulle have spillet eller spille fysisk i Kolding Esport. Vi mener, at for mange klubber ikke kan udvikle, eller ikke ønsker at udvikle, deres medlemmer. Derudover giver det vores medlemmer noget at opnå, hvis de virkelig gerne vil spille CS på et højt niveau uden, at de skal skifte hold.
Den 25. sæson i POWER Ligaen, er alt i alt den bedste sæson, vi har haft ud af de tre, vi har deltaget i, også den med de højeste forventninger til holdet, da vi alle har spillet sammen i hele sæson 24, og dermed fået det grundlæggende på plads. Med det sagt, har alle spillerne taget ansvaret på deres skuldre og gjort, hvad de kunne for holdet. Vi har efterfølgende knoklet rigtig hårdt for at få en god kommunikation og stabilitet kørende på holdet, hvilket var vores største problem førhen.
I løbet af sæsonen er Kolding Esport næsten ubesejret indtil sæsonens andensidste kamp, hvor de møder Fortress Akademi.
Fortress Akademi, var med til den åbne kvalifikation til majoren i København. Her overraskede de stort ved at spille sig til femte runde, hvor de så tabte til hold med AMANEK på holdet. Derudover havde de en uheldig episode, da de spillede med en 12-årig-spiller, selvom aldersgrænsen til majoren er på 14 år, og stod i risiko for en mulig diskvalificering.
Vi var en enkelt kamp fra at være ubesejrede igennem hele sæsonen, selvom der til tider var nogle svære kampe. Vi har formået at forbedre os som hold og arbejdet benhårdt individuelt for at nå vores fælles mål. Angående den kamp, vi tabte, var Fortress Akademi bare bedre end os på serverne den dag, men det sagt har vi analyseret kampene og vil arbejde målrettet på at finpudse vores svagheder på Mirage.
Hvad er jeres målsætninger fremadrettet, hvis vi ser på efter sæsonen?
Jeg kan allerede nu sige, at alle spillerne bliver hos os de næste to sæsoner, da vi mener og tror på, at der er meget mere potentiale i alle vores spillere. Dermed er vores filosofi også, at vi ikke bare udskifter en eller flere spillere, når det går dårligt, men arbejder målrettet med spillerne for at forbedre deres præstation både individuelt og som hold.
Jeg kan afsløre, at nogle af vores spilleres personlige mål er at rykke videre op i divisionerne. Som vores IGL, Emil "oPt1mum" Bremer, skrev til dit spørgsmål: "Måske så langt som 1. division eller POWER Ligaen", men der er lang vej endnu, og drengene er klar på det hårde arbejde for at nå toppen. Vi ser frem til sæson 26 med en bootcamp som forberedelse til DGI-Mesterskabet 2024 i Herning, derefter begynder vi at træne målrettet hen imod sæson 26.
Derudover har Kolding Esport fået hjælp fra refrezh.
refrezh har hjulpet os med forbedringer og mentalitet før, under og efter kampe.
Kolding Esport består af:
-
Bundeee
-
oPt1mum
-
NaP
-
Sparky
-
ga1tov