Patti kæmpede bravt.

ECSTATIC falder trods brav kamp

Danskerne måtte se sig slået af MOUZ i første runde af Elimination Stage.

MOUZ er tættere på avancement, mens ECSTATIC fik en skidt start på Elimination Stage ved majoren i København.

Det står klart, efter det danske mandskab torsdag eftermiddag tog hul på Elimination Stage, hvor de i første runde bragede sammen med MOUZ.

Opgøret skulle stå på Overpass, og her kom ECSTATIC forrygende fra start. Særligt Patti og kraghen viste vejen, og de danske drenge kom op på en 6-1-føring. Herefter gik det dog mere eller mindre i stå, da MOUZ fik stablet en solid defensiv på benene.

Det var således helt lige ved pausen, inden ECSTATIC kom over på CT-siden.

Her fortsatte Patti sine gode takter, som hjalp ECSTATIC op på tocifrede antal runder. Det tætte opgør bølgede dog frem og tilbage, men ved 11-11 sikrede MOUZ en uhyre vigtig 12. runde.

Samtidig var ECSTATICs økonomi i knæ, og det var derfor en smal sag for siuhys tropper at køre sejren hjem 13-11.

Dermed er ECSTATIC i 0-1-puljen, mens MOUZ nu er et skridt tættere på avancement.

MOUZ
13 - 11
ECSTATIC
Alle maps
MOUZ K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Sverige Ludvig 'Brollan' Brolin 21 - 13 +8 98.4 70.8% 1.49
Ádám 'torzsi' Torzsás 16 - 14 +2 69.7 75.0% 1.15
Jimi 'Jimpphat' Salo 17 - 15 +2 82.2 83.3% 1.11
Dorian 'xertioN' Berman 15 - 19 -4 80.0 79.2% 1.00
Kamil 'siuhy' Szkaradek 16 - 14 +2 63.6 70.8% 0.96
ECSTATIC K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Danmark Patrick 'Patti' Larsen 21 - 16 +5 84.8 79.2% 1.27
Danmark Jason 'salazar' Salazar 14 - 14 +0 68.6 70.8% 1.02
Danmark Tobias 'kraghen' Kragh Jensen 14 - 20 -6 73.2 70.8% 0.91
Danmark Magnus 'Nodios' Olsen 11 - 18 -7 65.2 58.3% 0.74
Danmark Jonas 'Queenix' Dideriksen 12 - 18 -6 54.8 70.8% 0.73
Faktaboks

Sådan har holdene klaret sig indtil videre:

1-0:

  • MOUZ

  • NAVI

0-0:

  • Danmark Heroic

  • Brasilien Imperial

  • Brasilien FURIA

  • Brasilien paiN

  • FaZe

  • G2

  • Vitality

  • Virtus.pro

  • Cloud9

  • Spirit

  • USA Complexity

  • Eternal Fire

0-1:

  • Danmark ECSTATIC

  • TheMongolz

#1(Med 0 svar)
21. marts 2024 kl. 14:00
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Øv, kom igen - den kunne de lige så godt have vundet
#2(Med 1 svar)
21. marts 2024 kl. 14:03
JakobHelms
Det er godt nok en ærgerlig afslutning på så flot en start og så flot en T-side - men at kunne skubbe MOUZ, i mine øjne et hold der oplagt går videre og nok endda 3-0, så langt, det er vildt imponerende og flot klaret og et rigtig godt tegn for ECSTATIC fremadrettet!
#4(Med 0 svar)
21. marts 2024 kl. 14:42
RasmusRoev
Mega flot at presse dem så voldsomt!
#3(Med 0 svar)
21. marts 2024 kl. 14:04
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Det var ellers en virkelig flot kamp. Ærgerligt...
#5(Med 0 svar)
21. marts 2024 kl. 15:26
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Flot kamp, nederlaget til trods! De havde virkelig MOUZ, et af de best spillende hold, helt ude i tovene!

De viser at de kan lege med mod de store drenge! De skal nok nappe en sejr før eller siden!
#6(Med 0 svar)
21. marts 2024 kl. 15:53
zaioh
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Ærgerligt. Kunne desværre ikke få set kampen i dag, men lyder til at have været en tæt kamp! Glæder mig til deres næste
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.