SPROUT LUKKER NED
Sprout lukker og slukker.
Det skriver organisationen mandag på X.
Hvad angår vores spillere og ansatte er de alle frigivet fra kontraktlige forpligtelser med øjeblikkelig virkning. I håbet om at finde nye hjem hurtigst muligt - vi ønsker dem intet andet end det bedste i alle deres fremtidige bestræbelser, skriver Sprout blandt andet.
I opslaget begrunder Sprout deres lukning med, at deres forretningsmodel ikke længere var bæredygtig, og at der skulle ske ændringer på den front.
En af ændringerne, man kunne lave, var at investere yderligere og derved øge potentialet for succes på den største scene, men organisationen skriver, at det ikke var en risiko, de ville tage, og at de derfor har valgt at lække Sprout på hylden.
Den tyske organisation havde indtil for nyligt et dansk hold, inden Anlelele og sL1m3 blev bænket i marts.
Siden var blot raalz og BERRY tilbage, som har repræsenteret organisationen i flere år.
raalz har været der over to omgange og sluttede sig senest til tyskerne igen i juni, mens BERRY har været i Sprout siden slutningen af 2021.
Ja, den gør sgu nas. Det kom meget ud af det blå, og det var absolut ikke noget, nogen af os regnede med. Min tid i Sprout har været med både op- og nedture, men jeg vil klart huske på de gode tider. Jeg føler, jeg har udviklet mig som person, både ude og inde på serveren, takket være spillerne og ledelsen hos Sprout.
Og ja, så formåede vi at komme med til en del af de store turneringer i min første omgang hos Sprout, hvorimod anden omgang ikke helt ramte, hvor det skulle, desværre. Men alt i alt har jeg været rigtig glad for Sprout som arbejdsgiver, og det er sgu rigtig surt, at de er nødt til at lukke ned, fortæller raalz til Dust2.dk.