Dansker i spidsen for 9INE Academy
9INE Academy skal fremover have en dansker på holdkortet.
Den tidligere Atlantic-IGL zEden er nemlig udvalgt til at skulle være en del af det nye 9INE akademihold, som blev annonceret mandag.
Det skriver 9INE på X.
zEden startede denne sæson af POWER Ligaen hos Atlantic, men allerede tidligt her stoppede han med at spille på holdet, da han blev kontaktet af 9INEs akademitræner.
Det der sker, er, at jeg omkring transfervinduet bliver kontaktet på Steam af vores coach, Ponczek, hvor han spørger mig, hvordan det går med Atlantic. Det udvikler sig så hurtigt til, at jeg prøver med dem, og jeg var stort set en fast del af coren efter en uges tid, fortæller zEden.
Til Dust2.dk fortæller den nye 9INE-spiller dog, at der var mange bud om ham.
Blandt andet skulle hele to andre akademihold skulle have været ude efter ham, men til sidst endte valget altså med at falde på 9INE.
Der har faktisk været en del bud, og jeg endte med at snakke med tre forskellige akademihold og et enkelt førstehold, hvor jeg så valgte 9INE, selvom de helt klart var den mindste organisation, da det setup, de havde kørende her, helt klart var bedst og mest professionelt.
9INE Academy består af:
-
zEden
-
KukoBambo
-
hypex
-
tomiko
-
Sterzig
-
ponczek (Coach)