HEROIC overvinder skrækscenarie
Med en 2-0-sejr over australierne, så er HEROIC kun en sejr fra slutspillet i ESL Pro League sæson 19.
Efter nederlaget til Complexity skulle HEROIC i aktion mod FlyQuest, som vandt deres første kamp i lower bracket mod amerikanske BOSS.
Kampen startede på Ancient, hvor australierne startede bedst på deres T-side med en 7-5-føring. Det hele tog en drejning efter sideskiftet, da HEROIC kun tabte en runde, og dermed vandt 13-8.
På Nuke, var det FlyQuest, som startede stærkt ud på deres CT-side denne gang. Med hele tre timeouts og bagud 1-8 på Nuke, fik HEROIC til sidst krammet på australierne og satte gang i et større comeback. Efter sideskiftet blev det en tæt affære, efter flere tætte runder, som endte med en 12-12-score.
I overtiden vandt HEROIC 16-13, deres map pick, på Nuke.
Det betyder, at HEROIC nu er i lower bracket-finalen, hvor de med en sejr kan sikre sig en plads til slutspillet, hvilket er minimumkriteriet for HEROIC. I lower bracket-finalen venter enten BIG eller PERA, som spiller samtidig.
FlyQuest skal en tur ned i Last Chance-stadiet, hvor de stadig kæmper om en plads i slutspillet.