TeSeS: "En succesoplevelse vil give snowballeffekt til de næste turneringer"

Forud for ESL Pro League satte TeSeS ord på målsætningen.

Tirsdag skydes de næste grupper i ESL Pro League i gang, og her får vi HEROIC i ilden, når de brager sammen med NIP i første kamp,

I sidste sæson skuffede HEROIC stort, da de allerede røg ud af gruppespillet, hvor de havde cadiaN, stavn og jabbi på holdkortet.

Otte måneder senere er der sket store ændringer. Holdet har nu kun tre danskere på holdet og kun to af dem, der var med til den skuffende EPL sæson 18, er stadig blandt startfemmeren.

Det har været en svær periode for HEROIC, efter de mange udskiftninger og skiftet til et mere internationalt hold. Og de svingende præstationer har været tydelige at mærke på HEROIC-spillerne.

Det er altid svært, når man leder efter resultater og sætter mål, så samtidig at være procesfokuseret.

Vi bliver nødt til at være lidt tålmodige, og arbejde på de ting, vi ved, der er vigtige for, at vi har de bedste chancer for at vinde. Vi føler, vi har gjort rigtig mange ting rigtigt i de forrige turneringer, men vi har alligevel ikke fået de resultater, vi gerne ville. Det er lidt en balancegang i, om vi synes skal prøve noget nyt, eller om vi egentlig føler, at det vi gør, er det rigtige for os.

Så vi prøver at finde ud af det sammen og ligesom sætte de her mål. Vi vil rigtig gerne have en succesoplevelse.

TeSeS fremhæver blandt andet, at det særligt er mod de bedre modstandere, at der bliver lavet flere fejl end ellers.

Når vi træner, så kan vi spille ekstremt godt, men det tror jeg alle hold kan I bund og grund, men altså vi har perioder, hvor vi bare spiller ekstremt godt, men det virker lidt til, når vi kommer imod gode modstandere i turneringer, så kan vi godt lave lidt flere fejl, end vi normalt gør når vi for eksempel sidder og træner. Det er noget, vi skal have ordnet.

Slutspillet er minimumskravet

Målsætningen for TeSeS og HEROIC, er som minimum en plads i slutspillet i Malta og få en succesoplevelse med sejre over de gode hold, som kan være med til at hjælp dem på til bedre præstationer i kommende turneringer.

Jeg synes, at med det format, der er her, hvor man har tre chancer til at komme i playoffs, så er minimumkriteriet playoffs.

Målet er at få den her succesoplevelse, jeg snakker om og eventuelt vinde over et godt hold i playoffs. Det at føle, at vi har spillet en god turnering og føle, at vi har forbedret de ting fra forrige turneringer, det er også en succesoplevelse. Jeg tror, at alle folk gerne vil se lidt resultater, fordi at det booster bare energien endnu mere og giver selvtillid til holdet Det giver troen på, at vi kan gøre det. En succesoplevelse vil give snowballeffekt til de næste turneringer, tror jeg, siger TeSeS.

HEROIC har inden sommerpausen et fyldt program med turneringer. I maj måned deltager HEROIC, i BetBoom Dacha Belgrade 2024, IEM Dallas 2024, og i starten af juni skal de til Abu Dhabi, hvor de skal spille med i den nye turnering YaLLa Compass 2024.

Inden alle disse turneringer skal de først sikre sig en billet til slutspillet i ESL Pro League og dermed undgå en gentagelse af sidste års skuffelse.

HEROICs første kamp spilles tirsdag eftermiddag, når de møder NIP i gruppe D.

Gruppe D er som følger:

Danmark HEROIC
NIP
NAVI
PERA
USA Complexity
USA BOSS
Australien FlyQuest
BIG

Ninjas in Pyjamas
0 - 2
HEROIC
Alle maps
Ninjas in Pyjamas K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Sverige Max 'maxster' Jansson 41 - 38 +3 84.8 80.4% 1.14
Alejandro 'alex' Masanet 39 - 37 +2 75.9 73.2% 1.06
Artem 'r1nkle' Moroz 38 - 35 +3 66.0 64.3% 0.91
Kacper 'xKacpersky' Gabara 32 - 46 -14 69.3 58.9% 0.77
Maoz 'BluePho3nix' Paz 24 - 41 -17 51.6 62.5% 0.64
HEROIC K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Danmark René 'TeSeS' Madsen 47 - 33 +14 89.3 73.2% 1.31
Guy 'NertZ' Iluz 46 - 34 +12 94.5 73.2% 1.31
Danmark Rasmus 'sjuush' Beck 34 - 38 -4 82.3 78.6% 1.08
Danmark Nico 'nicoodoz' Tamjidi 39 - 37 +2 66.5 71.4% 1.08
Damjan 'kyxsan' Stoilkovski 30 - 33 -3 53.2 69.6% 0.88
#1(Med 2 svar)
30. april 2024 kl. 11:37
OoO
Ambitiøs målsætning i den potentielt svageste gruppe ved pro league
#2(Med 1 svar)
30. april 2024 kl. 12:18
HUNDEN
Major deltager
Vundet Dust2 Masters 3 gange
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Sashi
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Altså de skal jo lige videre fra gruppen før de kan sætte det næste mål. Det er sgu altid farligt at have resultater som målsætning, så det han egentligt siger er at de har brug for en succesoplevelse mod topholdene, og der er ikke mange tophold i den gruppe.

Jeg glæder mig til gruppefinalen mod NaVi, og hvis det giver dem en succesoplevelse.. Så har de allerede en masse selvtillid med videre til playoff
#3(Med 0 svar)
30. april 2024 kl. 12:56
OoO
Jeg er helt enig og går ind for delmål. Men jeg ville da nok mere have tænkt deres mål skulle være at gå videre som 1 eller 2 i gruppen med den gruppe de er i, det var mere i den henseende at jeg følte det var en smule uambitiøst.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.