Apeks kommer ikke til Mongoliet, men nogle kommer muligvis videre.

Apeks trækker sig: Spillersalg undervejs

Det europæiske mandskab blev i sidste uge sat til salg, og nu kan der meget vel være bid.

Apeks trækker sig fra turneringen MESA Nomadic Masters, der løber af stablen i Mongoliet sidst på måneden.

Organisationen trækker sig grundet potentielle spillersalg. Det skriver de fredag på X.

Apeks satte i sidste uge hele holdet til salg for at satse på en ny genopbygning, hvorfor samtlige spillere altså er på jagt efter et nyt hjem.

Holdet var ellers blevet inviteret til LAN-turneringen i Mongoliet, hvor de bliver erstattet af russiske Aurora.

Blandt deltagerne er desuden danske Gaimin Gladiators og naturligvis hjemmebane-holdetTheMongolz.

#1(Med 0 svar)
12. maj 2024 kl. 03:59
DOMINA7HOR
Eftersom spillerne i forvejen var sat til salg, så giver det vel god mening, om en eller flere så er tæt på at skifte eller ej.

Jeg er spændt på at se, hvor de sidste fire, nawwk, jkaem, sense og CacaNito, ender henne. sense er rygtet til Project G, hvor han er én af spillerne på en lang ønskeliste hos dem. Og nawwk er svagt rygtet til Metizport.

Ellers har der ikke rigtig været de store rygter ude omkring dem. Tundra har tidligere været interessede i nawwk, og jeg kunne egentlig godt se ham, jkaem og sense fortsætte der, måske endda med blameF som holdkammerat. Og med mithR som coach.

Jeg er også spændt på at se, hvilke spillere Apeks henter. De er blevet sat i forbindelse med bl.a. Altekz og lauNX, men ellers har der været stille omkring dem på rygtebørsen. Kunne i øvrigt også sagtens se blameF som et emne hos Apeks.
#2(Med 0 svar)
12. maj 2024 kl. 12:52
DOMINA7HOR
Og en lille hurtig opdatering til denne her: De seneste rygter går på, at BLEED ser nawwk og jkaem an i stedet for CeRq og VLDN. Interessen er eftersigende meget konkret.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.