misutaaa skifter hold
misutaaa er officielt klar til en ny udfordring, da han har fundet sig et nyt hold.
Det skriver Into the Breach på X, hvor de meddeler, at den franske riffelspiller er blevet overført til et andet hold.
Hvilket andet hold, det er, vides endnu ikke, men kort tid efter, at Dust2.dk tidligere på ugen erfarede, at raalz og refrezh er på vej til 9INE, kunne en bruger på X leake et screenshot af 9INEs træningsgruppe, hvor misutaaa var en del af 9INE-holdet sammen med danskerduoen.
Franske misutaaa har ikke haft de bedste par år i Counter-Strike, hvor han aldrig er blevet den store succes i Falcons og Into the Breach, som var franskmandens seneste to projekter.
Han var ellers spået en stor karriere, efter en flot tid på mere end to år med Vitality, hvor det endda blev til tre store trofæer. Siden har det dog ikke været en dans på roser, men nu skal misutaaa altså forsøge at skyde karrieren tilbage på rette spor med et nyt projekt.
Ifølge leaket på X bliver det nye 9INE:
-
raalz
-
refrezh
-
misutaaa
-
mantuu
-
S0und