MOUZ eliminerer hjemmebanedarlings
Efter første dag i IEM Dallas må Complexity pakke sammen igen.
Det er status, efter MOUZ netop har vundet 2-1 og dermed elimineret EliGE og co. fra turneringen.
Det begyndte ellers godt for Complexity, som ligesom MOUZ kom ind til elimineringskampen efter at have tabt deres åbningskamp ved IEM Dallas.
På Vertigo kunne Complexity snuppe sejren efter dobbelt overtid, og overlevelsen i turneringen var derfor indenfor rækkevidde. Verdens nummer ét ville det dog anderledes.
Herefter ventede Ancient nemlig, og efter samtlige 24 runder var det MOUZ, som havde nået de påkrævede 13 runder først, og det hele skulle derfor afgøres på Nuke.
Her var MOUZ ustoppelige på T-siden, og ved pausen kunne siuhys tropper notere sig en føring på hele 10-2, særligt takket være Brollan og torzsi, der hver ramte trecifret ADR på T-siden.
Complexity havde dermed ryggen mod muren, men amerikanerne ville dø med støvlerne på. Trods brav kamp var der ikke noget at stille op, og MOUZ endte med at snuppe sejren ved at vinde Nuke 13-6 og dermed samlet vinde 2-1.
MOUZ er dermed videre i lower bracket, hvor G2 venter i næste kamp. Complexity er ude.