TaZ med bøn til de andre hold: "Lad ikke timeouts gå til spilde"
Onsdag blev BLAST Premier Spring Final skudt i gang, og for G2's vedkommende blev det uden m0NESY på serveren.
Russeren har nemlig været ramt af visumproblemer og kunne derfor ikke nå til London i tide til at nå første kamp mod Spirit. Derfor stillede G2 med TaZ i åbningskampen, hvor Spirit løb med sejren.
Men hvis det hele flasker sig torsdag, så kan m0NESY nå på plads til aftenens kamp mod Vitality. Det skriver TaZ på X torsdag formiddag i et opslag, hvor han ikke lægger skjul på, at han håber på lange kampe, mange techpauser og timeouts.
Til alle hold, der deltager i BLAST.
Jeg ønsker jer lange BO3-kampe, mange vilde aktioner og PLEASE, det er ikke dårligt at have en teknisk pause, hvis noget ikke virker på jeres pc.
Hvis I bliver frustrerede eller mangler idéer - tryk bare på TIMEOUT-knappen.
Lad dem ikke gå til spilde, brug dem alle.
m0NESY skal bruge tid, men hvis vi starter en time senere end planlagt, så er vi på fuld kraft, skriver den polske G2-coach opslaget.
G2 møder efter planen Vitality klokken 18:00 afhængig af de to andre kampe torsdag. Skulle m0NESY ikke nå på plads, så vil G2 være nødsaget til at stille med TaZ endnu engang.