Streamer får ejerandel i Wildcard
Den kendte kvindelige streamer Amouranth, som blandt andet laver YouTube, Twitch, TikTok og OnlyFans, har fået ejerskab i Wildcard.
Det skriver den nordamerikanske organisation på X.
I en pressemeddelelse fremgår det, at Amouranth har erhvervet sig en stor ejerandel i organisationen. Det vides ikke, hvor stor andelen er.
Den kvindelige streamer er mest kendt på Twitch, hvor hun har mere end 6,3 mio. følgere. På streamingplatformen plejer hun oftest at lave "Bare chat"-streams, hvor man ikke spiller computerspil, men i stedet har fokus på sine omgivelser.
Amouranth slutter sig til Wildcard, der har været på den amerikanske CS-scene siden 2023. Organisationen har for nyligt været igennem en rebranding.
I øjeblikket har Wildcard intet fast hold på plads, men det er blevet erfaret af andre Dust2-medier, at man er i færd med at hente en svensk duo bestående af phzy og susp.