Officielt: G2 henter malbsMd
G2 er atter engang fuldtallige, da HooXi og kompagni har fået udfyldt tomrummet på holdkortet med 21-årige malbsMd, efter holdet for nylig sagde farvel til nexa.
Det har G2 annonceret fredag aften på X.
For to uger siden begyndte de første rygter at florere omkring, at G2 havde udset guatemalanske malbsMd, der senest spillede for M80, til at erstatte nexa i starfemmeren.
I forbindelse med annonceringen var det en naturlig glad malbsMd, der var på tasterne på X. For ham er det nemlig en mulighed, som den 21-årige rifler aldrig havde forestillet sig blive til en realitet.
Super begejstret for livets mulighed. Jeg kan stadig ikke tro, at det skete, men jeg er mere klar end nogensinde til at knokle og blive en bedre spiller og person end før, skriver malbsMd på X i forbindelse med annonceringen.
Det helt store spørgsmål med guatemalaneren i G2-lejren bliver rollefordelingen, da han i M80 ikke spillede anker, som nexa gjorde i G2, samtidig med han spiller meget lignede roller med G2-stjernen NiKo samt huNter-.
Når malbsMd derfor får sin debut til Esports World Cup, der bliver spillet den 17. juli, bliver det derfor noget at holde øje med.
G2 er nu:
-
huNter-
-
NiKo
-
HooXi
-
m0NESY
-
malbsMd
-
TaZ (Coach)
-- -
nexa (Bænket)