Disse spillere havde Into the Breach i overvejelserne
Onsdag kunne Into the Breach endelig løfte sløret for holdets femte og sidste spiller, efter den britiske organisation havde været igennem en stor genopbygningsperiode.
Startfemmeren efter genopbygningen, og som er klar til at den nye sæson, består af smooya, Keoz, BOROS, sinnoppsyy og juanflatroo.
Ejeren af Into the Breach, SlayTheMinotaur, afslører dog på X, at man havde flere større navne med i overvejelserne, der ikke blev til en realitet af den ene eller anden grund.
Alternativer, som vi kiggede på, der enten ikke fungerede, eller som vi ikke kunne få, fordi vi er en mindre organisation/af andre grunde:
blameF, jks, k0nfig, rigoN, dycha, REDSTAR, sdy.
Selvfølgelig var vi også for sent på den med jkaem (allerede hentet af BLEED, red.)
Jeg tror dog, at alle er endt det rigtige sted.
Tidligere kunne Dust2.dk bringe en artikel med, at TSM også havde vist interesse for blameF og k0nfig, og det har vist sig, at Into the Breach havde gjort det samme.
blameF har som bekendt skiftet Astralis ud med fnatic, mens k0nfig fortsat er på NIP-bænken, efter han blev bænket i februar.
Blandt de andre muligheder, ITB havde med i overvejelserne, skulle jks angiveligt være på plads i Liquid, samtidig med dycha og sdy har byttet organisationer, da polakken nu er i Monte, mens sdy er på plads i ENCE.
rigoN blev onsdag præsenteret i BIG som erstatning for prosus. 22-årige REDSTAR fra Bulgarien er den eneste spiller, der i øjeblikket står uden hold.
Into the Breach er:
-
smooya
-
juanflatroo
-
sinnopsyy
-
BOROS
-
Keoz
-
Juve (Cheftræner)
-
kRYSTAL (Assistenttræner/analyst)
-- -
rallen (Bænket)