WOPA VINDER POWER LIGAEN SÆSON 27
LIVE
STYKO skriver ikke, hvad han skal opereres for.

Trækker sig fra turnering - stjerne skal opereres

Den slovakiske Monte-spiller skal under kniven, og derfor har holdet trukket sig fra CCT Europe Series 7.

Når slutspillet i CCT Europe Series 7 lørdag skydes i gang, så bliver det uden Monte.

Det internationale mandskab har nemlig trukket sig fra turneringen, da STYKO skal opereres fredag og derfor holde sig i ro efterfølgende.

Det skriver den slovakiske stjerne selv på X fredag formiddag.

Hvad det præcist er, STYKO skal opereres for, fremgår ikke, men tilbage i 2018 gennemgik han en øjenlaser-operation, mens han var på kontrakt i MOUZ, og han har tidligere skrevet på X om problemer med synet.

Om dagens operation også handler om synet vides ikke.

Det vides dog, at Monte har været nødsaget til at trække sig fra CCT Europe Series 7, hvor de ellers gik videre til slutspillet efter en 3-0-score i gruppespillet.

Det betyder samtidig, at 9INE alligevel skal spille slutspil i turneringen. raalz og co. gik ellers 2-3 i gruppespillet, men med Montes afbud er vejen banet for en plads i slutspillet.

Monte ligger i skrivende stund nummer 31 på Valves europæiske rangliste og er således godt placeret i forhold til at få en invitation til den lukkede RMR-turnering senere i august. Skæringsdatoen er onsdag i næste uge, hvorfor Monte ikke nødvendigvis skal jagte point.

#1(Med 2 svar)
2. august 2024 kl. 13:40
Kristja
Hvorfor hiver de ikke bare en acd spiller op? Er de sikret China major eller hvad?
#2(Med 1 svar)
2. august 2024 kl. 14:14
rask
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det var et relevant spørgsmål. Jeg har tilføjet et afsnit i bunden af artiklen med deres placering på Valves rangliste. De ligger lunt til at få en invitation, men om deres afbud til CCT har noget med det at gøre, er svært at sige.
#3(Med 0 svar)
2. august 2024 kl. 17:48
Kristja
Ja så giver det selvføligelig bedre mening for dem, at skippe kontra at risikere at floppe til dårligere rangeret hold, og dermed miste points :)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.